28/05-03
-
Pressemeddelelse
DANSK IT: God udvikling i DANSK IT styrkes med regional repræsentant
DANSK IT afholdte sin generalforsamling tirsdag den 27. maj. Formand for DANSK IT, it-direktør Per Buchwaldt, fremlagde sin mundtlige beretning, hvori han bl.a. fremhævede, at man nu kan se effekten af de strukturændringer foreningen har gennemløbet i det seneste år, siden foreningen skiftede navn fra Dansk Dataforening til DANSK IT. Foreningen er nu den forening, der mest bevidst arbejder for at skabe netværk blandt de it-professionelle.
Foreningen er vokset fra 5.400 til 5.700 medlemmer i det seneste år. Det sker i en periode, hvor der er generel afmatning i it-sektoren og hvor DANSK IT's søsterorganisationer i Norden mister medlemmer.
Nyt medlem i DANSK IT's bestyrelse
Adm. dir. Knud A. Sveistrup fra Center for Erhvervsudvikling, Sønderborg, blev nyvalgt til bestyrelsen. Det er en styrkelse af det lokale engagement i foreningens bestyrelse, da Knud A. Sveistrup også er formand for DANSK IT's lokalafdeling i Sønderjylland.
Bestyrelsen konstitueret
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig. Formand blev Per Buchwaldt, it-direktør hos Bech-Bruun Dragsted. Per Buchwaldt var i øvrigt på valg til bestyrelsen ligesom adv. Hanne Bender.
Det bliver således Per Buchwaldts anden periode i bestyrelsen for foreningen, som han har været formand for i 2 år. De to næstformændsposter blev besat med henholdsvis direktør Niels Vorum-Petersen, Berlingske IT, og it-konsulent Jenny Secher.
Det kommende år
Bestyrelsen vil i det kommende år arbejde på at skabe ny netværk i foreningen for sine 5.700 medlemmer. Endvidere vil man udbygge de regionale aktiviteter med flere På-vej-hjem møder, faglige netværk o.lign. Endelig vil man arbejde videre med opgaven at skabe en mulighed for it-professionelle uden formelle eksamensbeviser kan blive certificeret og dermed få dokumenteret deres kompetencer. Dette sker bl.a. i et samarbejde med British Computer Society.
Yderligere oplysninger om denne pressemeddelelse kan rettes til direktør Tony Franke, DANSK IT, på tlf. 33 11 15 60
Relevant information
http://www.dansk-it.dk