Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/09-03   -   Pressemeddelelse

IT-citizens - nyt netværk for unge it-interesserede

Nu starter IT-citizens - et netværk, der samler alle unge it-studerende og it-professionelle i deres første job.

DANSK IT, der er Danmarks største netværk for it-professionelle, gør nu noget særligt for unge, der er på vej ind i de it-professionelles rækker.

- IT-citizens henvender sig især til studerende ved de it-relaterede uddannelser og dem, der i starten af deres it-karriere, siger Per Buchwaldt, formand for DANSK IT. Mange af de tilbud, vi har i foreningen, retter sig mod de etablerede it-professionelle, så vi er glade for muligheden for at lave et særskilt netværk for de unge. Det blev til IT-citizens.

- Lige nu findes der ikke nogen interesseorganisation for unge på it-markedet. Det mener vi, der er behov for, derfor har vi taget initiativ til IT-citizens under DANSK IT, siger polit-studerende, Søren Bennike. Han sidder med i IT-citizens styregruppen.

- Med IT-citizens giver vi DANSK IT en "ekstra arm", som kan fange de 20 - 30-årige på it-markedet, siger Søren Bennike.

Han har store forventninger til at unge har lyst til at netværke med hinanden om faglige emner, og ser frem til mange spændende diskussioner på en række eftermiddagsarrangementer, som IT-citizens vil arrangere. Endvidere ser Søren Bennike frem til den specielle mentorordning, hvor mere erfarne på it-markedet og unge it-folk får mulighed for at inspirere hinanden.

Stor launch-party på Park Café den 25. september

IT-citezens inviterer alle it-studerende til party på Park Café i København, hvor foreningen officielt starter. Det bliver med bl.a. med udviklingsdirektør Preben Mejer, TDC, der fortæller om fremtidens udviklingstendenser inden for it, og it-politisk ordfører Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne, der fortæller om, hvad de unge bl.a. kan forvente sig om it-arbejdsmarkedet.

For at det ikke skal blive for alvorligt, så er der også sørget for underholdning: Stand-up komikeren Sebastian Dorset giver et show - added a spooful of it, som der står i programmet!

Yderligere oplysninger om IT-citizens kan fås på hjemmesiden www.it-citizens.dk

Kontakt også stud. polit Søren Bennike, IT-citizens på tlf. 26 28 97 20 eller afdelingschef Joan Øxby, DANSK IT, på tlf. 33 11 15 60.


Relevant information

http://www.dansk-it.dk


Pressekontakt


Firma

DANSK IT
Bredgade 25 A
1260 København K, Danmark

  33 11 15 60
  33 93 15 80

http://www.dansk-it.dk

Modtag nyheder fra DANSK IT på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater