06/06-04
-
Pressemeddelelse
DANSK IT: Ny it-certificering i Danmark - Software-testere kan nu få bevis på deres kompetencer
Medarbejdere, der arbejder med test af software, i software-udviklingshuse og i større virksomheder, kan nu få det internationalt anerkendte certificeringsbevis, ISEB, på dansk.
ISEB er et respekteret internationalt certificeringsorgan under British Computer Society, som udbyder it-certificeringer til it-specialister indenfor det professionelle erhvervsliv. Over 100.000 personer har taget en af certificeringerne under ISEB.
I Danmark har det første kuld kandidater fra Danske Bank gennemført undervisningen og certificering til Software Tester på dansk og aflagt eksamen på dansk.
- Mange danske virksomheder er enten internationalt ledet eller har afdelinger i andre lande. De har brug for en certificering alle kender. At testen foregår på dansk, for dem der tager testen i Danmark, anser jeg for et plus, fordi vi overvinder sprogbarrieren, siger afdelingsleder Joan Øxby, DANSK IT.
- Den fortsat voksende efterspørgsel efter certificerede specialister på softwaretesterområdet, har givet et grundlag for en ny indfaldsvinkel til kvalitetsakkreditering og certificering, siger seniorkonsulent Thomas Schou-Moldt, DANSK IT.
- Ud over at være internationalt anerkendt er ISEB certificeringerne omhyggeligt skræddersyet til at møde alle behov for it-professionelle i alle stadier af deres karriere. Certificeringerne er designet til at være både tilgængelige og relevante. De dækker alle hovedområder indenfor it og management, udvikling, Service Delivery og kvalitet, slutter Thomas Schou-Moldt.
Yderligere oplysninger om Software Tester Certificering kan fås hos: Seniorkonsulent Thomas Schou-Moldt på tlf. 33 17 97 77. Læs også om ISEB certificering på netstedet www.iseb.dk
Relevant information
http://www.iseb.dk