Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/02-05   -   Pressemeddelelse

DANSK IT: Stor efterspørgsel for certificering af it-folk, der arbejder med softwaretest

It-folk efterspørger internationale kompetencebeviser på deres viden om softwaretest. Over 135 danskere har siden marts sidste år taget en certificering.

DANSK IT har siden marts 2004 kunne tilbyde en international certificering med danske testspørgsmål.

Inden for softwaretest findes der ikke en formaliserede uddannelse som softwaretestere, men der er mange i Danmark, der arbejder med softwaretest. De kan nu få et internationalt anerkendt bevis for deres kompetencer.

ISEB-certificering varetages af British Computer Society, der har haft over 60.000 professionelle it-folk, som har taget et certifikat. I 2004 tog DANSK IT initiativ til oversættelse af eksamen som softwaretestere til dansk, hvor det var foreningens forventning, der ville være stor efterspørgsel - hvilket viste sig at være rigtigt.

- Det er meget flot, at i løbet af kun et år har 135 it-professionelle ønsket at blive certificeret, siger underdirektør Joan Øxby, DANSK IT. Arbejdsgiveren får nu et værktøj, hvorefter de mere målrettet kan efterspørge it-folk med beviselige kompetencer for softwaretest og medarbejderne får på den anden side endelig mulighed for at dokumentere deres viden.

Jakob Sloth, der er Quality Assurance Manager hos Synkron A/S - Danmarks største leverandør af CMS-systemer - fortæller, at han har arbejdet med test hos Synkron siden 2000 og har været tilfreds med at være på kursus og få et certifikat på sin viden.

- Det er rart med teoretisk viden. Der bliver sat nogle ting på plads, som jeg har tilegnet mig gennem tiden, og nu bliver det dokumenteret. Jeg kan se, at det bliver mere almindeligt, at arbejdsgivere kigger på, om man har et ISEB-certifikat. Vi har lige haft 2 til ansættelsessamtaler, som havde certifikatet, slutter Jacob Sloth.

- Det ligger i tidsånden, at livslang kompetenceudvikling er nødvendig, hvis man vil fastholde sin arbejdsmæssige værdi. Man skal ikke længere tro, at blot fordi man engang i tidernes morgen tog en uddannelse at man så kan leve på den resten af sit arbejdsliv. Forandringer hører til dagsordenen, og jeg mener det er en god investering at få dokumenteret sine kompetencer løbende, siger Joan Øxby.

DANSK IT fortsætter med at oversættelser og tilbyde internationale certificeringer under ISEB og kommer i foråret med en oversættelse af ITIL, der henvender sig til it-folk, der ønsker kompetencer inden for service management. Der er store perspektiver i at få indført en lang række certificeringer, der har vist deres levedygtighed internationalt.

Læs mere om certificering som softwaretestere på:
www.iseb.dk

Yderligere oplysninger om ISEB-certificering og certificering som softwaretestere kan fås af seniorkonsulent Thomas Schou-Moldt, tlf. 4566 4877 eller underdirektør Joan Øxby, tlf. 3253 5730, DANSK IT.

Fakta
ISEB (Information Systems Examination Board). ISEB-certifikater og uddannelsesforløb er en platform for karriereudvikling for it-professionelle. ISEB er internationalt udbudt gennem British Computer Society (BCS), der tilbyder disse anerkendte kompetenceforløb inden for en lang række af professionelt brug af it. Formålet er at højne standarden, at fremme karriereudvikling og skabe nogle synlige fordele for it-folk ved ansættelser. DANSK IT er dansk samarbejdspartner for BCS.

Der findes følgende ISEB-certifikater:
Business & Management Skills
Business Systems Development
Data Protection
Dynamic Systems Development Method
Freedom of Information
Information Security Management
IS Consultancy Practice
ITIL Infrastructure Management
IT Service Management
Programme and Project Support Office (PPSO)
Project Management
Software Testing

Relevant information

http://www.dansk-it.dk


Pressekontakt


Firma

DANSK IT
Bredgade 25 A
1260 København K, Danmark

  33 11 15 60
  33 93 15 80

http://www.dansk-it.dk

Modtag nyheder fra DANSK IT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire