Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/12-05   -   Pressemeddelelse

DANSK IT: Forsvarsakademiet modtager international pris

Center for Forvaltning, der hører under Forsvarsakademiet, modtager pris for deres forbilledlige fokus og implementering af European Computer Driving Licence i Danmark. Prisen, der hedder "ECDL Impact Lives 2005" blev i dag overrakt til chefen for Forsvarsakademiet, Generalmajor K. J. Møller af direktør Tony Franke, DANSK IT.

- Center for Forvaltning er et skoleeksempel for andre virksomheder - offentlige såvel som private - der ønsker at udvikle medarbejdernes it-kompetencer og dokumentere det gennem certificering, fortæller Tony Franke, DANSK IT. De har skabt nye standarder med integration mellem undervisning og certificering baseret på en kombination af klasseundervisning og selvstudie. En metode, der er et forbillede for den øvrige offentlige sektor og private virksomheder, når medarbejdere skal opkvalificeres og certificeres i grundlæggende it-kompetencer.

- Derfor er det en stor glæde for DANSK IT, at vi kan tildele "ECDL Impact Lives 2005"-prisen til netop Center for Forvaltning for dette arbejde. De er en inspiration både nationalt og internationalt, fortæller Tony Franke.

Generalmajor K. J. Møller udtaler, at han på Forsvarsakademiets vegne er glad for denne pris, fordi det viser at Forsvarsakademiet har fundet det naturligt at være foregangsmyndighed i forsvaret for at give ansatte mulighed for at få European Computer Driving Licence (det internationale PC-kørekort©)og derved være med til at give forsvarets medarbejdere kompetencer, der også er anerkendte "uden for hegnet".

- Forsvarsakademiet vil også i fremtiden være førende i forsvaret indenfor videndeling og uddannelser og på sigt kunne give merit til mange flere uddannelser end denne første it-efteruddannelse, siger generalmajor K. J. Møller.

Johnny Andresen er daglig leder for PC-kørekort-undervisningen i forsvaret, og han fortæller, at selve undervisningen foregår som fjernundervisning, og at der i øjeblikket er 4703 elever, der har eller er ved at tage et PC-kørekort©. Efterspørgslen er stigende, især efter der er udarbejdet nye funktionsbeskrivelser flere steder i forsvaret, hvor der direkte står PC-kørekort®, under kvalifikationer, fortæller Johnny Andresen.

For DANSK IT er det vigtigt med en markering som denne, at rose og støtte initiativer, der direkte fremmer anvendelsen af it på en effektiv og nyttig måde, slutter Tony Franke, direktør i DANSK IT.

Information
Yderligere oplysninger om prisen, PC-kørekort© eller forsvarets tilrettelæggelse af grundlæggende og professionelle it-kompetencer kan fås hos enten:

Underdirektør Joan Øxby, DANSK IT, tlf. 33 11 15 60 eller
Faggruppeleder Johnny Andresen, Center for Forvaltning, Forsvarsakademiet, tlf. 24638096.

Relevant information

http://www.dansk-it.dk


Pressekontakt


Firma

DANSK IT
Bredgade 25 A
1260 København K, Danmark

  33 11 15 60
  33 93 15 80

http://www.dansk-it.dk

Modtag nyheder fra DANSK IT på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater