Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/09-06   -   Pressemeddelelse

DANSK IT: Pris til ildsjæle

Årets bedste undervisere og testcentre er fundet. DANSK IT uddeler priser til lærere og undervisningssteder, der har ydet en ekstraordinær faglig indsats for at lave god undervisning eller som er med til at skabe og dokumentere it-kompetence.

PC-kørekort® er et tilbud til alle om at få et certificerings- eller kompetencebevis på, at de har grundlæggende kompetencer inden for it. Mange kursister vælger at følge undervisning på et testcenter, som der findes over 200 af i Danmark. Det er en kendsgerning, at mange danskere ikke besidder tilstrækkelige it-kompetencer til at kunne udnytte de mange digitale muligheder, der vil komme i de kommende år.

Der ligger derfor en stor opgave hos testcentre og undervisere om at skabe et læringsmiljø med gode undervisningstilbud og selv få større faglig og pædagogisk indsigt i, hvordan man tilrettelægger it-undervisning bedst muligt.

For at påskønne den store indsats, der ydes inden for it-uddannelse, har DANSK IT indstiftet to priser som henholdsvis årets faglærere og årets testcentre i både Øst- og Vestdanmark.

Årets to ildsjæle inden for undervisere er:
Lise Pedersen - Årets Faglærer Øst 2006
Lise Pedersen arbejder til daglig på Selandia CEU i Slagelse og er med sit store engagement en foregangsperson for faglærere over alt i landet. Lise Pedersen ikke blot slider de sjællandske landeveje tynde med sit mobile kursuscenter for at undervise både unge og voksne, hun har også med sin uovertrufne nysgerrighed, energi og hjælpsomhed været en af drivkræfterne i forbindelse med udviklingen af modulet "Formidling via nettet", som indgår i DO-IT® (DO-IT er et certificeringsbevis tilrettelagt for alle medarbejdere i den offentlige sektor). Lise Pedersen har selv været en ildsjæl og har inden for det seneste år bestået 9 certificeringer inden for PC-erhverv og PC-kørekort® Avanceret og modulet digital forvaltning under DO-IT®.

Elke Jepsen - Årets Faglærer Vest 2006
Elke Jepsen arbejder til daglig på testcentret Business College Syd i Sønderborg. Elke Jepsen er en af de undervisere, der har taget PC-kørekort til sig og har gennem de senere år erhvervet sig intet mindre end 9 PC-erhverv og PC-kørekort® Avanceret certificeringer, heraf scoret 100 % i de otte af dem. Elke Jepsen har i mange år været faglærer på et højt fagligt niveau og er en af Danmarks bedste inden for FrontOffice undervisning. Nu altså også modtager af prisen for Årets Faglærer Vest 2006.

Årets testcentre er:
IT Univers - Årets Testcenter Øst 2006
IT Univers store fokus og satsning på PC-erhverv og PC-kørekort® Avanceret har givet genlyd på certificeringsområdet. IT Univers har været primus motor i udvikling af undervisningsmaterialer og - i samarbejde med DANSK IT - nye it-faglige kompetenceområder, herunder især modulet it-formidling, som har åbnet mulighed for at landets mange gode it-undervisere nu også kan få papir på kompetencerne. IT Univers er en virksomhed drevet af ildsjæle og en værdig modtager af prisen for Årets Testcenter Øst 2006. IT Univers har til huse i Hvidovre og har været med til PC-kørekort® helt fra begyndelsen.

ComITmen - Årets Testcenter Vest 2006
ComITmen har domicil i Vejle og er en privat kursusvirksomhed, der i ægte pionerstil forsøger at gøre en forskel inden for certificering og undervisning på it-området. ComITmen har påtaget sig den store opgave at udvikle e-learning-materialer inden for flere it-faglige områder og er i det hele taget med sine komplette uddannelsesløsninger en ambassadør for hele it-uddannelsesområdet og derfor en meget værdig modtager af prisen for Årets Testcenter Vest 2006.

- Det er vigtigt for DANSK IT, at der bliver sat fokus på den store indsats, som de over 200 testcentre landet over yder og ikke mindst de mange faglærere, der hele tiden skal yde den bedste undervisning, siger underdirektør Joan Øxby, DANSK IT.

- It er svært at undervise i og det kræver stor pædagogisk tålmodighed hos lærerne, hvis det skal gøres rigtigt, så kursisterne får et stort udbytte. Derfor er vi i DANSK IT også glade for det engagement, vi møder hos lærere og testcentre, når vi fortæller om DANSK IT´s certificeringer, siger seniorkonsulent Lars Tonø, DANSK IT.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om priserne som Årets undervisere og Årets testcentre kan fås hos seniorkonsulent Lars Tonø, DANSK IT, tlf. 3317 9785 eller uddannelseskonsulent Henrik E. Brunn, DANSK IT, tlf. 3317 9777.

Download billeder af prismodtagerne: http://www.dansk-it.dk/certificering/aarets_faglaerer_2006.aspx

Læs mere om PC-kørekort®, PC-kørekort® Avanceret, PC-erhverv og DO-IT® på:
http://www.dansk-it.dk/certificering.aspx

DANSK IT er en uafhængig interesseorganisation, der arbejder for at udbreder kendskabet til informationsteknologi til gavn for samfundet og den enkelte. Herudover tilbyder DANSK IT en lang række certificeringer for både it-professionelle og almindelige it-brugere. Over 200.000 danskere har taget eller er påbegyndt et PC-kørekort®.

Relevant information

http://www.dansk-it.dk


Pressekontakt


Firma

DANSK IT
Bredgade 25 A
1260 København K, Danmark

  33 11 15 60
  33 93 15 80

http://www.dansk-it.dk

Modtag nyheder fra DANSK IT på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater