Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-07   -   Pressemeddelelse

CIO Innovation Forum: 7 forslag der gør digital forvaltning til en politisk vindersag

Det er et paradoks, at politikerne på den ene side anerkender informationsteknologi som en nøgleparameter for Danmark i relation til fx globaliseringsudfordringerne, men på den anden side handler usammenhængende i forhold til denne erkendelse. Dermed bliver det svært at gå i faglig velfunderet dialog og tage reel hånd om udfordringerne. Det vil CIO Innovation Forum forsøge at rette op på.

CIO Innovation Forum - en digital tænketank med formål at formulere initiativer, der styrker Danmark digitalt - ser det derfor som afgørende at få gjort regeringens it-visioner jordnære og konkrete og få dem integreret i den almindelige strategi- og forretningsudvikling af den offentlige sektor.

CIO Innovation Forum peger på 7 indsatsområder, hver med angivelse af konkrete løsningsforslag, som skal bidrage til at sikre den bedst mulige gennemførelse af regeringens, KL's og Danske Regioners digitaliseringsstrategi for 2007-2010:

· Der skal være en entydig retning og ansvar for moderniseringen af den offentlige sektor.
· It-governancemodellen skal være klar, tydelig og operationel.
· Skæve fordelinger mellem dem, der "høster" og dem der "sår", skal udlignes.
· Borgerne skal i højest mulig grad anvende den digitale forvaltning.
· De nye fælles portalers succes afhænger af deres anvendelsesgrad og reelle indhold.
· En høj grad af digital tillid er forudsætningen for digitaliseringen.
· Digitaliseringen skal ud til "varme hænder".

Ifølge flere internationale undersøgelser er Danmark på mange måder i front, når det gælder digital forvaltning. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale i digital forvaltning. Spørgsmålet er, hvordan den digitale forvaltning kan fremmes, så det fulde udbytte af digitaliseringen realiseres. Et af de væsentligste midler til at realisere det fulde gevinstpotentiale er at forbedre it-styringsmodellen (it governance) i den offentlige sektor, herunder sikre effektiv proces- og beslutningsmæssig tyngde hos det overordnede eksekveringsorgan.

CIO Innovation Forum bakker op om digitaliseringsstrategien, men ser et generelt behov for, at strategien skærpes og tilføres yderligere kraft til gennemførelse. Derfor har CIO Innovation Forum udpeget de løftestænger, initiativer og tiltag, som alle kan bidrage til en mere effektfuld implementering af strategien.

CIO Innovation Forums forslag kan læses i deres helhed på: http://www.dansk-it.dk/upload/cio_innovation_forum_notat_om_digital_forvaltning.pdf.
Resumé kan læses på http://www.dansk-it.dk/upload/handout.pdf.

Yderligere oplysninger om CIO Innovation Forums forslag kan fås af forummets formand, Lars Mathiesen, tlf. 33111560 eller hos tovholder for området digital forvaltning, Ejvind Jørgensen, tlf. 24697871.

Om CIO Innovation Forum

Den digitale tænketank CIO Innovation Forum blev stiftet i 2006 og har som formål at formulere eller gennemføre initiativer, der styrker Danmark digitalt. Forummet behandler seks emner: Digitale kompetencer, digital forvaltning, det digitale samfund, digitalisering, digitalt image og digital forretning.

Styregruppen består af personer med varieret baggrund i alle relevante dele af det danske samfund og står for at tilrettelægge de åbne møder i forummet:

Lars Mathiesen, formand, direktør, koncernudvikling og it, Nykredit
Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft
Jesper Bove-Nielsen, partner og forfatter, betahq
Peter Bruun, professor, Danmarks Tekniske Universitet
Allan Fischer-Madsen, partner, Devoteam
Torben Flensby, direktør, Flensby & Partners
Klaus Kvorning Hansen, direktør, Pen-Sam
Jan Horsager, erhvervsredaktør, Computerworld
Henrik Jeberg, CSO, IT FACTORY
Ejvind Jørgensen, underdirektør, Rambøll Management
Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Tidende
Mikael Lindholm, chefredaktør, Computerworld
Lars Monrad-Gylling, adm. direktør, KMD
Kenneth E. Schmidt, it-direktør, Danfoss
Michael V. Skånstrøm, fagdirektør f. it-management, Lundbeck
Mads Tofte, rektor, IT-Universitetet
Kim Østrup, vicedirektør, IBM

Relevant information

http://www.dansk-it.dk/cio_innovation_forum.a


Pressekontakt


Firma

DANSK IT
Bredgade 25 A
1260 København K, Danmark

  33 11 15 60
  33 93 15 80

http://www.dansk-it.dk

Modtag nyheder fra DANSK IT på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater