Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/10-11   -   Pressemeddelelse

Efterårsferieaktiviteter på Dansk Landbrugsmuseum

Som i middelalderen ... emmer det af aktivitet i uldhuset, i skrivestuen og i smedjen - og du kan også gå på opdagelse i museet med efterårets historiefortællekasse om Margrethe, der levede i middelalderen.

Mandag d. 17. oktober til fredag d. 21. oktober 2011 kl. 10.00 - 16.00

I skolernes efterårsferie er der på Dansk Landbrugsmuseum et strejf af middelalderlig aktivitet. Meget, der hører det helt almindelige menneskeliv til i dag, finder vi også tilbage i middelalderen; mennesker skulle have tøj på kroppen og mad på bordet for at leve, men det var også vigtigt, dengang som i dag, at finde styrke, beskytte sig mod det ukendte eller bare forholde sig til vejrudsigten.

Rundt omkring på museet kan børn og deres familier deltage i aktiviteter, der giver oplevelser og indtryk af hvilket arbejde, der i middelalderen lå til grund for dét, der er det mest selvfølgelige for os i dag.

I uldhuset kan man karte og spinde uld. På nogle dage klippes desuden får og farves garn med naturens egne farver. I skrivestuen kan man skrive gotisk skrift med fjerpen eller snitte runer i sin ønskestav. I smedjen fremstilles små troldekors af gloende jern, som blandt andet kan give beskyttelse mod troldtøj. Er man heldig, når man går forbi køkkenet, er en lille middelalderlig smagsprøve måske parat. Udendørs vil et keglespil på udvalgte dage blive instrueret.

Det koster 10 kr at benytte aktiviteterne i henholdsvis uldhuset og skrivestuen og 30 kr at købe et fint smedet troldekors.

Ekstra aktiviteter på udvalgte ugedage:
mandag: keglespil
tirsdag: fåreklipning, farvning af garn og keglespil
onsdag: farvning af garn
torsdag: fåreklipning og farvning af garn

Efterårets historiefortællekasse
...er én af fire årstidsbestemte fortællekasser, der vil opmuntre børn og voksne til i fællesskab, at blive nysgerrige på historien og gennem dialog finde svar og løsninger på svundne tiders problemstillinger. Fortid og nutid kobles sammen på tidsrejsen og skaber anledning til også at udforske familiens egen historie.

Historiefortællekasserne bliver lanceret fra efteråret 2011 til sommeren 2012 og er støttet økonomisk af Kulturarvsstyrelsen.

Relevant information

http://www.gl-estrup.dk/


Pressekontakt


Firma

Dansk Landbrugsmuseum
Randersvej 4
8963 Auning, Danmark

  87951538
  20 80 31 27

http://www.gl-estrup.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Landbrugsmuseum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire