27/07-09
-
Pressemeddelelse
Danmark vinder EM-bronzemedaljer i Petanque
Det Europæiske Petanqueforbunds (Confédération Européenne de P ètanque) første mesterskab for mænd er netop afviklet i Nice i dagene 24-26. juli.
Det danske hold vandt søndag aften bronze-medaljer - og blev dermed nr. 3 ud af 36 hold. Efter mange sejre tabte det danske hold: Søren Bentzen, Emil Petersen, Eric Géraci og Morten Saxild-Hansen 1-13 til turneringens næststærkeste mandskab fra Spanien: Palazo, Romero, Garzia og Lopez.
Det danske holds franske træner Pascal Verbregue havde sin andel af de flotte resultater.
Placeringen betyder endvidere, at Dansk Petanque Forbund har kvalificeret sig til deltagelse i VM på Taiwan i 2010.
Frankrig med topspillerne Suchaud, Grandet, Lacroix og Leboursicaud vandt finalen over Spanien med 13-8.
Dansk Petanque Forbund deltager i yderligere 2 internationale mesterskaber senere på året. VM for kvinder i Thailand og VM for Juniorer i Tunesien.
---
Dansk Petanque Forbund blev stiftet 1. marts 1986 repræsenterende 11 klubber med ialt 440 medlemmer. Siden er udviklingen gået hurtigt. Primo 2009 består DPF af 72 klubber med ca. 3.300 medlemmer.
EM for mænd i Nice - Officielt website
Det franske Petanqueforbund
Relevant information
http://www.petanque.dk
Firma
Dansk Petanque Forbund
Idrættens Hus
2605 Brøndby,
Danmark
43262445 og 43262446
25348747
http://www.petanque.dk