Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/02-13   -   Pressemeddelelse

Plakatmesteren der tegnede oscarvindere som ingen andre

I anledning af den 85. oscaruddeling udsender Dansk Plakatkunst et tilbud på 3 fantastiske filmplakater med nogle af de største stjerner i filmhistorien - Greta Garbo, Charlie Chaplin og Buster Keaton, som alle har modtaget en æres-oscar. Plakaterne er tegnet af plakatmesteren Sven Brasch (1886-1970).

Der er mange detaljer indkapslet i de tre kunstværker, som tidligere prydede befærdede gader og stræder i 1918 og 1929 med det formål at lokke danskerne en tur biografen. Men for plakatekspert Nikolaj Pors er blikket, filmstjernernes blikke, noget de har til fælles: »De kigger så intenst på os, men gør det bestemt på hver deres måde«.

Hvor Sven Brasch synes at sanse Greta Garbos (1905-1990) guddommelige aura og fastholde den i et splitsekund i hendes øjne, klamrer Buster Keaton (1895-1966) sig til sit kamera - og han smiler ikke. Det gjorde Buster Keaton nemlig aldrig. Det var hans særkende. Stenansigtet.

I Chaplin som Greve fanger og fastfryser Brasch hovedpersonen i et punkt på karrierevejen, hvor den berømte vagabondfigur med sit godmodige og sentimentale sindelag endnu ikke er helt finpudset og rendyrket. »Her gengiver Brasch karakteren så eminent, at et originalt eksemplar er indkøbt til portrættering af Chaplin (1889-1977) på The National Portrait Gallery i Washington«, forklarer Nikolaj Pors anerkendende.

Alle tre Oscarvindere er tilbage i rampelyset hos www.danskplakatkunst.dk og fås på oscar-tilbud i resten af februar til kun 995,- kr. stk. (inkl. indramning og levering til døren).

Fotograf: Pernille Klemp
Den mystiske kvinde og Kanonfotografen er fra 1929, mens Chaplin som Greve er fra 1918.
Alle tegnet af Sven Brasch (1886-1970) - Foto: Pernille Klemp

Relevant information

http://danskplakatkunst.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Plakatkunst
Penselstrøget 44, Musicon
4000 Roskilde, Danmark

  +45 70 25 40 45
  +45 21 43 15 21

https://danskplakatkunst.dk

Modtag nyheder fra Dansk Plakatkunst på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire