Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/08-12   -   Pressemeddelelse

Øget opmærksomhed til psykisk arbejdsmiljø

Det er helt rigtigt set af regeringen at sætte ekstra ind for at rette op på det psykiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser.

"Det er helt rigtigt set af regeringen at sætte ekstra ind for at rette op på det psykiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. For det er efterhånden ingen hemmelighed, at alt for mange danskere mistrives på deres arbejdsplads og rammes af stress og nedslidning, der forplanter sig til privatlivet. Det rammer den enkelte hårdt, samfundsmæssigt er det kostbart, og virksomheder med dårligt psykisk arbejdsmiljø giver samtidig et ringere afkast end virksomheder, hvor medarbejderne trives. Så det er i alles interesse at tage problemet alvorligt."

Det siger Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, efter at regeringen i dag har annonceret en oprustning af kampen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø.

"De udbredte problemer med det psykiske arbejdsmiljø har alt for længe stået i skyggen af de, der udspringer af det fysiske arbejdsmiljø, og har derfor nået et niveau, hvor hurtig handling er nødvendig. Derfor hilser vi initiativet velkommen," siger hun.

Hun understreger, at en udvidelse af Arbejdstilsynets beføjelser i situationer, hvor det psykiske arbejdsmiljø ikke er i orden, vil være en god begyndelse.

"Det er oplagt at give Arbejdstilsynet beføjelse til at udstede påbud, som arbejdsgiveren er umiddelbart forpligtet til at efterleve. Samtidig må vi også forpligte os til at hjælpe arbejdspladserne med vejledning i, hvordan man etablerer et godt og sundt arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads, for ingen har jo et dårligt psykisk arbejdsmiljø med vilje," siger Eva Secher Mathiasen og fortsætter:

"Der er behov for en bredere diskussion af, hvordan vi indretter moderne arbejdspladser og -metoder, så vi bedre kan forebygge de mange psykiske belastninger, som danskerne udsættes for på deres arbejdspladser. Med ca. 300.000 stress-ramte danskere handler det i sidste ende om at ligestille psykiske arbejdsskader med fysiske. For selvom et brækket ben er lettere at se, så kan konsekvenserne for den enkelte være mindst lige så store, når arbejdslivet giver os ondt i sindet."

Yderligere oplysninger:
Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, mobil 60 61 05 32.

Relevant information

http://www.dp.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø, Danmark

  +45 30 45 80 61

http://www.dp.dk

Modtag nyheder fra Dansk Psykolog Forening på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater