Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/03-11   -   Pressemeddelelse

Matchrace-sejler tog 'Årets Sejlsportspræstation'

Matchrace-sejleren Christian Kamp modtog i dag 'Årets Sejlsportspræstation' for sin vigtige rolle på Team Origen på holdets vej mod sejren i den samlede VM-serie i matchrrace.

Prisen for 2010's danske sejlsportspræstation blev i dag uddelt på bådudstillingen i Bella Center og den gik til matchrace-sejleren Christian Kamp. Den snart 33-årige gast udgjorde i 2010 en vigtig brik som trimmer på det engelske hold Team Origen, der vandt den samlede VM-serie i matchrace.

For prismodtageren selv var det noget af en overraskelse at vinde. "For at være helt ærlig så tog det fusen på mig. Det var meget overraskende og en smule overvældende i det hele taget at være på tale til prisen. Dels er jeg gast, dels sejler jeg ikke en olympisk bådklasse, så jeg regnede slet ikke med at være med i konkurrencen," lyder det ydmygt fra den glade vinder.

"Prisen er den perfekte afslutning på min bedste sæson nogensinde," fortsætter Horsens-sejleren Christian Kamp om vejen til VM-titlen, der gik gennem ni selvstændige stævner, hvor danskerens hold var i finalen i fire af dem.

"Resultaterne har været helt i top og vi vinder tre af de prestigefyldte stævner på turen, nemlig Monsoon Cup, Bermuda Gold Cup og Swedish Match Cup. Det er svært ikke at være tilfreds med det."

Med prisen følger et diplom og en check på 20.000,- kroner skænket af Bella Center, men hvad pengene skal bruges til er endnu uklart. "I i den kommende sæson skaljeg prøve lidt kræfter med at sejle nogle flerskrogs-både, så jeg kan forbedre mine chancer for at komme med i næste Americas Cup. Så mon ikke bliver pengene kan bruges i den retning," lyder det fra dagens prisvinder.

Blå bog
Navn: Christian Kamp
Født: 29. marts 1978
Bor: I Horsens sammen Dorte. Sammen har de tre børn på 2, 4 og 5 år.
Har sejlet hele sit liv, da hans forældre altid har haft egen båd.

Kontakt
Christian Kamp, mobil: 23 42 41 26
Thomas Jacobsen, sportschef Dansk Sejlunion, mobil: 29 16 09 20

BÅDE I BELLA

Relevant information

http://www.sejlsport.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Sejlunion
Idrættens Hus
2605 Brøndby, Danmark

  23 600 680
  23 600 680

http://www.sejlsport.dk

Modtag nyheder fra Dansk Sejlunion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire