18/07-11
-
Pressemeddelelse
Veterandage på Birkendegaard nær Kalundborg
Der indbydes hermed til VETERANDAGE PÅ BIRKENDEGAARD 2011. Selvom hovedtemaet er Veteran køretøjer og stationære motorer byder Veterandage på Birkendegaard på flere arbejdende udstillinger samt en hel række aktiviteter for børn i alle aldre. Der er salg af smørrebrød, grillpølser, øl, vand, hjemmebagte vafler, kaffe og kage på pladsen
I år løber træffet af stablen d. 13. og 14. august. Begge dage er åbningstiden for besøgende 10:00 - 16:00. Årets tema er Porsche/Algaier og JF, der fylder 60 år. Træfudvalget byder alle velkommen til et par spændende dage i selskab med veterantraktorer/ motorer/ biler/ brandbiler/ knallerter/ motorcykler/ militærbiler og havetraktortræk. Sideløbende med udstillingen af klenodierne vil der være en hel række forskellige aktiviteter for alle aldersklasser
Indgangen koster 50 kr. Parkering koster 10 kr.
Aktivitetsliste 2011
Veterantraktorer
Stationære motorer
Veteranpløjning
Stumpemarked
Havetraktortræk - Kun søndag eftermiddag
Tærskeværk - arbejdende udstilling
Veteran Land Rover
Veteranknallert
Veteranmotorcykler
Navere og murere - arbejdende udstilling
Veteranbiler
Veteranmilitærbiler
Hestevogns udstilling
Kaperkørsel - kom standsmæssigt rundt på området
Dyrhøj Vingaard- arbejdende udstilling
Line Dance
Veteranbrandbiler
Guidet rundtur i DVTK's prærievogn
Danske afgrøder fra 1930-1950 - en udstilling af tidligere tiders landbrugsafgrøder.
Og for børnene: Hoppeborg, halmlegeplads, minitraktorer, dåsekast og ponyridning
Som noget nyt byder"Veterandage på Birkendegaard 2011" på havetraktortræk. Selvom maskinerne er mindre er entusiasmen den samme og der kæmpes for sagen. Røgskyerne mangler i hvert tilfælde ikke noget og vi glæder os til se to heat søndag.
Ud over havetraktortræk ser en række andre nye aktiviteter dagens lys i 2011. Dyrhøj Vingaard viser hvordan alkohol traditionelt destilleres i mindre målestok og Naverne får besøg af et par murere der demonstrerer forskellige teknikker fra før beton og gips tog over. Turistforeningen stiller en halmlegeplads op og DUI har en hoppeborg med. Om der er aldersbegrænsning på de to sidstnævnte er endnu uklart, men mon ikke børnene har fortrinsret?
Det kan varmt anbefales at sætte tid af til at se museets omfattende og meget spændende samling. Museet har siden sidste år fået flere spændende ting og som sædvanligt er der i anledning af træffet en hel række gæsteudstillere på museet.
Igen i år har to lokale foreninger slået sig sammen om at servicere træffet med mad og drikke. At dømme efter de sidste par års stigning i salget ser det ud til at samarbejdet er helt i top.
Hvis du har lyst til at udstille et "klenodie" skal bilen, traktoren, motoren eller motorcyklen være fra 1975 eller ældre. Du kan blot henvende dig ved indgangen, så får du udleveret tilmeldingsblanket. Husk at komme inden kl 10:00 så du kan nå at stille op inden publikum dukker op. Når du er tilmeldt gælder de samme regler for dig som for alle de forudtilmeldte udstillere at klenodiet skal blive på pladsen indtil kl 16:00.
Vi glæder os til at se jer alle til "Veterandage på Birkendegaard 2011
Relevant information
http://www.dvtk.dk/
Firma
Dansk Veteran Traktor Klub
Bakkendrupvej 40
4480 Store Fuglede,
Danmark
+45 23 72 44 31
+45 23 72 44 31
http://www.dvtk.dk/