22/02-10
-
Pressemeddelelse
Virksomheds-match
Lille københavnsk virksomhed har med et nyt værktøj etableret rammen, der gør det let for virksomheder i enhver situation selv at finde de virksomheds-rådgivere, der kan hjælpe dem.
Mange undersøgelser viser, at de virksomheder, der bruger rådgivere, klarer sig bedre end andre. Alligevel er der mange virksomheder, der ikke bruger rådgivere, fordi det er for uoverskueligt at finde den rette.
"Som virksomhedsrådgiver har jeg har mødt mange virksomhedsledere, som var fortvivlede over, hvor tidskrævende og svært det var at finde en professionel rådgiver, der kunne præcist det, de havde behov for", udtaler Henrik Svava Mortensen, som er en af initiativtagerne til Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase, et nyt værktøj, der er et alternativ til informationsjunglen på nettet.
"Det kan ikke være rigtigt, at det skal være så uoverskueligt", siger Henrik Svava Mortensen og fortsætter "så det har vi sat os for at gøre noget ved, tænkt nyt og udviklet Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase. Fordi det rette match kan være med til at sikre vækst eller måske bare overlevelse for en virksomhed", siger han.
"Vores formål har været at skabe den ramme, der skal til for at man nemt, effektivt og præcist kan finde en professionel rådgiver på kort tid, uanset om der er tale om advokater, revisorer, reklamebureauer, IT-rådgivere, Human Resource virksomheder, journalister, fotografer, managementkonsulenter eller noget helt andet", forklarer Henrik Svava Mortensen.
Resultatet er blevet til et søgesystem med over 230 kompetence-områder grupperet i 13 hovedkategorier. Efter bare 4 klik kan man have et søgeresultat på www.dvrdb.dk".
Kunde-anbefalede virksomhedsrådgivere
Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase fokuserer på professionelle rådgivningsvirksomheder, ikke kun på enkeltpersoner. På deres profilside i databasen finder man bl.a. alle de kompetenceområder, de arbejder inden for, en beskrivende profiltekst, virksomhedens CVR-nummer og et link til egen web-site.
"Alle de rådgivervirksomheder, der vil være med i systemet, skal hver især være anbefalet af deres kunder", siger Henrik Svava Mortensen. "På deres profilside i systemet skal man kunne se mindst én konkret udtalelse fra en navngiven person hos en navngiven kunde. Vi mener, det er den højeste grad af anbefaling, man kan opnå", slutter han.
---
Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase - baggrundsinformation
Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase har som mål at være Danmarks førende værktøj til at give en oversigt over professionelle virksomheder, som i bred forstand rådgiver andre virksomheder.
Uanset om der skal søges efter advokater, revisorer, reklamebureauer, IT-rådgivere, Human Resource virksomheder, managementkonsulenter, grafiske designere eller noget helt andet skal det være let at finde den rigtige rådgivervirksomhed til opgaven.
Med et enkelt, effektivt, bredt og dybtgående søgesystem kan man på en let, ensartet måde søge efter professionelle virksomhedsrådgivere på tværs af brancher.
Alle systemets rådgivervirksomheder skal hver især være anbefalet af deres kunder. På deres profilside i databasen kan man se mindst én udtalelse fra en navngiven kunde. Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase mener, det er den højeste grad af anbefaling, man kan opnå.
Systemet er udviklet af virksomhedsrådgivere. Udgangspunktet har derfor været en omfattende viden om, hvordan virksomhedsrådgivere og virksomheder i almindelighed arbejder, hvad de har behov for, hvordan de søger efter hjælp udefra og hvordan dette behov kan løses.
Baggrund i virkeligheden
Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase er blevet til efter grundige analyser og et omfattende interviewarbejde. Flere hundrede møder med ejere af og direktører for danske erhvervsvirksomheder samt samtaler med et bredt udsnit af virksomhedsrådgiverne på markedet ligger til grund for idégrundlaget og beslutningen om at etablere Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase.
Hertil kommer den viden om de små og mellemstore virksomheders brug af - eller måske snarere manglende brug af - rådgivning, som flere erhvervsorganisationer har offentliggjort.
Ekstra tilbud til rådgivere
Som et ekstra plus for virksomhedsrådgiverne i Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase er der et lukket område for dem, der har en aktiv profil i systemet.
Her har de bl.a. adgang til relevante informationsartikler, en aktivitetskalender med relevante events samt en række rabatordninger og gode tilbud på varer og services. De kan også skrive opslag om deres kunders ledige stillinger, opslag om de foredrag, de kan holde for andre, opslag om overskudsvarer mv. hos deres kunder samt skrive om deres holdninger og meninger om aktuelle emner.
Det er gratis at søge i Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase. Virksomhedsrådgivere, der vil være med, skal betale et mindre beløb, som starter ved kr. 475,- pr. år.
Relevant information
http://www.dvrdb.dk
Firma
Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase ApS
Ranunkelvej 14
2820 Gentofte,
Danmark
70 20 60 10
http://www.dvrdb.dk
Modtag nyheder fra Dansk Virksomhedsrådgiverdatabase ApS på mail
Tilmeld dig her