12/05-09   -   Pressemeddelelse

Ældres rundtur efter høreapparater

Ventelisterne på de offentlige høreklinikker runder visse steder både et og halvandet år. En udvikling der stort set ikke har ændret sig i 20 år. Men det problem kunne løses, hvis flere regioner underskrev den rammeaftale, der nu har ligget klart siden 2002.

Når en borger skal have et høreapparat, skal deres praktiserende øre-næse-halslæge henvise vedkommende til en offentlig høreklinik, hvor de kan få et høreapparat gratis. Alternativt kan den praktiserende øre-næse-halslæge henvise borgeren til en privat høreapparatforhandler. De private forhandlere har nemlig ikke en ørelæge ansat, hvorfor øre-næse-halslægen først undersøger, om vedkommende har en decideret sygdom, der skal behandles før, at han/hun får et høreapparat.
De, der kommer til de private forhandlere, får et offentligt tilskud med, men tilskuddet er kun på 6010 kroner per apparat, og høreapparater kan koste op til 20.000 kroner. Derfor bliver egenbetalingen tit så stor, at kun de ressourcestærke har muligheden. Dertil kommer, at dem, der køber høreapparater hos en privat forhandler, ofte også selv skal betale for eventuelle justeringer. Venter patienten, til vedkommende kan komme på en offentlig klinik, skal patienten ikke betale noget som helst.
- For mange pensionister er det ikke økonomisk muligt at tage på en privatklinik. Derfor må de tit vente over et år. Derudover bliver der færre offentlige klinikker, så for nogle pensionister er det en dagsrejse at komme derhen overhovedet, siger Mikkel Holmelund, Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation.

Rundtur i systemet
Men regionerne har en helt tredje mulighed for at komme problemet og ventelisterne til livs. For i dag ligger der allerede en rammeaftale klar, som regionerne kan underskrive, så øre-næse-halslægerne kan udlevere høreapparater med det samme. Sådan fungerer det enkelte steder i landet.
- Det er jo lidt grotesk, at speciallægerne skal henvise folk til høreklinikken for at få et høreapparat, hvis de i princippet kunne udlevere høreapparatet med det samme, de havde undersøgt patienten, siger Mikkel Holmelund.
I rammeaftalen ligger, at kommunerne betaler høreapparat, eventuel øreprop og justeringer, og høreapparatfabrikanten giver fire års garanti. Derfor er rammeaftalen også attraktiv for de ældre, der ikke selv har mulighed for at spæde til.
- Hvis regionerne ville ventelisterne til livs, er alt forarbejdet lavet, for hvilke takster, disse speciallæger skulle have for arbejdet og på hvilke præmisser. Nogle steder i Midtjylland har regionen underskrevet rammeaftalen med et frit antal høreapparater, netop fordi at problemet er så stort der, men i Hovedstaden eksempelvis lyder aftalen på et meget lille antal og tilmed kun for ganske få ørelæger. Men her er altså en mulighed, hvis regionerne vil løse problemerne, fortsætter Mikkel Holmelund.

Frygt for isolation
Han frygter, hvilke konsekvenser de lange ventelister i det offentlige har for de borgere, der ikke selv har mulighed for at spæde oveni det offentlige tilskud og tage på en privat klinik.
-Evnen til at kommunikere er det mest grundlæggende mennesker imellem, og derfor kan man frygte at de, der står på ventelister, begynder at isolere sig, når de ikke kan følge med i en samtale. 90 procent af dem, der har problemer med at høre, er pensionister, og de er i forvejen særligt udsatte for at blive isolerede, siger Mikkel Holmelund.
Når ventelisterne til de offentlige klinikker ikke er blevet mindre, efter det blev muligt at tage offentligt tilskud med til de private klinikker, skyldes det, at ørelægerne sideløbende har opdaget flere og flere med behov for høreapparat.

Fakta
Danmark har 17 offentlige høreklinikker og cirka 125 private forhandlere, der er godkendte til at sælge høreapparater med tilskud fra det offentlige.
Siden 2000 har det været muligt at få det offentlige tilskud med til de private klinikker, hvor der ingen ventelister er. I 2008 benyttede 60.000 borgere sig af denne mulighed.

Relevant information

http://www.doenho.dk