Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/01-13   -   Pressemeddelelse

Landsretsdom frikender bedemanden

- Udlæg er en frivillig service. Bedemændene har gennem tiderne ofte ydet en ekstraordinær service ved at lægge ud for ydelser til f.eks. kirkegårde, krematorium, dødsannoncer, blomster, gravsten, mindesamvær m.m. Især udlæg til de stigende priser på kirkegårdsydelserne har gennem de seneste år belastet bedemandens kassekredit væsentligt, og endda også medført store tab på uerholdelige betalere.

Vestlollands Begravelsesforretning v/Bedemand John Olesen fra Nakskov er medlem i brancheforeningen Danske Bedemænd og har gennem flere år ikke ønsket at lægge kassekredit til denne betalingsordning - blandt andet på grund af de økonomiske tab. John Olesen indstævnede derfor i sommer Nakskov Kirkegård for byretten i Nykøbing. Byrettens dom frikendte John Olesen og dermed bedemændene for at skulle påtage sig disse udlæg, men modparten - Nakskov Kirkegård - valgte at appellere dommen til Østre Landsret. Landsretten har nu afsagt dom i sagen og stadfæster Byrettens dom, der frikender bedemanden for den udlægspligt, som kirkegårde landet over fejlagtigt har påstået, at bedemændene skulle påtage sig.

I dommens præmisser præciseres, at bedemanden optræder som befuldmægtiget for de pårørende og derfor ikke selv hæfter for betalingen af kirkegårdsydelserne. Endvidere finder Landsretten, at kirkegården er nærmest til at bære risikoen for de pårørendes manglende betalingsevne.

Hos brancheforeningen Danske Bedemænd hilser vi Landsrettens dom velkommen, da branchen gennem flere år har lidt under, at skulle belaste kassekreditterne med ydelser, som i bund og grund er bedemanden uvedkommende. Yderligere er de mange stærk stigende kirkegårdspriser med til at sløre forbrugerens billede af de faktiske bedemandsomkostninger. Da vi ønsker en gennemsigtig og forbrugervenlig prisoplysning, kommer dommen derfor nærmest fra himmelen, siger forretningsudvikler Axel Jørgensen fra Danske Bedemænd.

Bedemændene vil dog stadig have mulighed for at kunne påtage sig udlæggene, hvis de ønsker at yde de pårørende den ekstra service, men pligten til at skulle modtage regninger fra blandt andet landets kirkegårde er med rettens ord hermed bortfaldet.





Relevant information

http://www.bedemand.dk


Pressekontakt


Firma

Danske Bedemænd
Engelsborgvej 52
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  +45 45 93 14 11
  +45 22 87 50 11

http://www.bedemand.dk

Modtag nyheder fra Danske Bedemænd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire