Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/07-09   -   Pressemeddelelse

Fin fremgang i ansøgningstallet til de korte videregående uddannelser

De nyetablerede erhvervsakademier har haft en ganske fin vækst i ansøgningerne til de korte videregående uddannelser (KVU). 8541 har søgt om optagelse i 2009 mod godt 7300 sidste år. Det svarer til en stigning på 17 % i forhold til 2008. Siden 2004 er ansøgningstallet til KVU steget med mere end 30 %.

"Vi er rigtig godt tilfredse! Det er en flot start for de ti nye erhvervsakademier. Ansøgningstallene viser, at der er stor interesse for de uddannelser, vi har på erhvervsakademierne. Det er meget positivt, ikke mindst i lyset af at erhvervsakademierne netop er etableret for at skabe vækst og kvalitet på de korte videregående uddannelser, som i øvrigt er rigtigt gode uddannelser, der både giver glimrende beskæftigelsesmuligheder og mulighed for at spe¬cialisere sig efterfølgende", siger Søren Clemmensen, konsulent i Danske Erhvervsskoler.

Trods den fine fremgang er der stadig ledige pladser på mange af uddannelserne.

Erhvervsakademierne er en helt ny uddannelseskonstruktion, der udspringer af de danske er¬hvervs-skoler. Erhvervsakademierne etableredes den 1. januar 2009 med det formål at forbedre regeringens uddannelsesmål om, at 50 % af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse. Erhvervsakademierne udbyder primært akademiuddannelser, korte videregående, tekniske og merkantile ud¬dan¬nelser, og akademierne uddanner overvejende til det private arbejdsmarked. Flere af akade¬mierne udbyder uddannelser på bachelorniveau, og her er stigningen i ansøgningstallet også på 17 %.
Der findes ti erhvervsakademier i Danmark.

Danske Erhvervsskoler er interesseorganisation for de nye erhvervsakademier.




Relevant information

http://www.danskeerhvervsskoler.dk


Pressekontakt


Firma

Danske Erhvervsskoler - Lederne
Ny Vestergade 13, 3. sal
1471 København K, Danmark

  333 77 888
  333 77 878

http://www.danskeerhvervsskoler.dk

Modtag nyheder fra Danske Erhvervsskoler - Lederne på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire