31/05-10
-
Pressemeddelelse
Ny bestyrelse for Danske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne har i dag på sit repræsentantskabsmøde valgt en ny bestyrelse. Den nuværende formand Peter Amstrup, direktør for EUC Vest, blev genvalgt som formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne for en 2årig periode.
"Det har været et godt år for Danske Erhvervsskoler - Lederne. Det er mit klare indtryk, at foreningen i det forgangne har været dagsordensættende på erhvervsskoleområdet. Vi har taget teten på en lang række områder og bl.a. kommet med proaktive udspil i forhold til kvalitetsmål, modernisering af vekseluddannelsesprincippet, strategiske indsatsområder for EUD og de erhvervsgymnasiale uddannelser, på voksen- og efteruddannelsesområdet, omkring skolernes økonomi osv. osv. Det vil vi selvfølgelig fortsætte med i det kommende år, men også stræbe efter at blive endnu bedre og få endnu mere indflydelse. I al beskedenhed mener vi, at Danske Erhvervsskoler er de bedste til at varetage de erhvervsrettede uddannelsers interesser", siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler.
Danske Erhvervsskoler - Ledernes bestyrelse ser ud som følger:
Formand:
Peter Amstrup, direktør EUC Vest.
Næstformand
Peter Enevold, direktør TietgenSkolen.
Øvrig bestyrelse:
Poul Søe Jeppesen, direktør, Aalborg Handelsskole
Ingo Østerskov, rektor Københavns Erhvervsakademi (KEA)
Helene Reffstrup Møller, direktør, Erhvervsskolerne Aars.
Frank Tonsberg, direktør, EUC Nordvestsjælland
Jørn Peder Nielsen, handelsskoleforstander, Vestjydsk Handelsskole og Handelsgymnasium
Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia
Finn Karlsen, direktør, EUC Syd
1.suppleant
A. Neill Jacobsen, direktør, EUC Nord
2.suppleant
Birthe Friis Mortensen, direktør, Århus Købmandsskole
Relevant information
http://www.danskeerhvervsskoler.dk