16/12-10 - Pressemeddelelse

Besparelserne på efteruddannelse får konsekvenser for det danske arbejdsmarked

Regeringen og forligspartiernes voldsomme besparelser på voksen- og efteruddannelse i finanslov 2011 er bekymrende og vil få betydelige konsekvenser for konkurrenceevnen på det danske arbejdsmarked i
årene fremover, advarer Danske Erhvervsskoler og de 13 VEU-Centerråd i Danmark.

Finansloven for 2011 byder på takstnedsættelser, reduktion i løntabsgodtgørelsen og reduktion af tilskuddet til kost og logi. Læg der til besparelserne fra genopretningspakken i form af fuld deltagerbetaling
for kursister med videregående uddannelse samt reduktion af befordringstilskud. Besparelserne får konsekvenser for kvaliteten af skolernes udbud og virksomhedernes motivation til at sende medarbejderne
på efteruddannelse.
Det er den forkerte udvikling og vil få alvorlige konsekvenser for det danske arbejdsmarked.
Arbejdsstyrkens kompetenceniveau skal tværtimod løftes i de kommende år. Frem mod år 2019 vil der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer.

- Danmark skal over en kort årrække løftes uddannelsesmæssigt, hvis vi som minimum skal fastholde vor position på det globale marked. Dette kræver en national, samlet indsats, hvor alt fra kommuner over faglige organisationer til uddannelsesinstitutioner skal sikre tæt samarbejde om en opgave, vi slet ikke har råd til at mislykkes med. Alternativet er stor vedvarende arbejdsløshed, med hvad det medfører af faste midler af betydeligt omfang på de årlige finanslove til understøttelse, samtidigt med at der må importeres dyr arbejdskraft fra andre lande - hvis den overhovedet kan fremskaffes, udtaler de 13 formænd for VEUCenterrådene i en fælles udtalelse.

Et jobnært og omstillingsdygtigt uddannelsessystem er en forudsætning for, at Danmark kan positionere sig på det globale marked, hvor innovation, kvalitet, produktivitet og fleksibilitet er de væsentligste konkurrenceparametre. Det danske efteruddannelsessystem beundres med rette verden over som
effektivt, målrettet og fleksibelt. Den internationale interesse er velbegrundet, idet uddannelsesinstitutionerne i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i en lang årrække har formået at flytte bogstavelig talt millioner af danskere fra én jobfunktion til en anden ved at sørge for, at den fornødne omskoling og efteruddannelse har været tilgængelig og let at aktivere. Det skal vi blive med.

- Hvordan skal vi nå ambitionen med at kvalificere og uddanne den del af arbejdsstyrken, som ikke er nuværende brugere af det ordinære uddannelsessystem - de "uddannelsesuvante", som omhandler ca. 50
% af AMU målgruppen på knapt 1 million. Den gruppe sættes nu mere eller mindre ud af spillet og risikerer for alvor at blive marginaliseret. Hvis sammenhængskraften i samfundet skal sikres, er det tvingende nødvendigt, at vi fortsætter ad den kurs, der blev fastlagt med globaliseringsaftalen, velfærdsforliget og trepartsaftalerne i 2006-2007. Vi skal have opkvalificeret de mange, der desværre nu er ledige, så de kan bestride de nye jobs, der dukker op, når finanskrisen klinger af. Vi skal give virksomhederne vilkår, som gør det muligt for dem at sikre medarbejderne den nødvendige, kontinuerlige efteruddannelse, udtaler de 13 formænd for VEU-Centerrådene.

Prisloft på kurser
Det kan derfor undre, at Beskæftigelsesministeriet sætter prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Kursusprisen for 6 ugers selvvalgt uddannelse må ikke overstige 140.000 kr. pr. årselev svarende til 3.500 kr. per fuldtidsuge. Den forventede besparelse er på ca. 389,2 mio. kr. årligt i kraft af lavere enhedspriser
og aktivitetsnedgang, men vil helt konkret betyde, at er det slut med f.eks. svejseuddannelser, kørekort til rutebus og turistbus samt godstransport, truckcertifikat og kranområdet.

- Vi står meget uforstående overfor forligspartiernes intentioner med prisloftet. Skolerne varetager en samfundsmæssig opgave i lokalområderne og samarbejder med jobcentrene om uddannelsestilbud til
ledige. Nu skal dette samarbejde og skolernes udbud til ledige styres af en prispolitik, som er uden sammenhæng med skolernes grundvilkår, arbejdsmarkedspolitiske analyser om kompetencebehov på
arbejdsmarkedet eller lediges uddannelsesbehov. Det er udelukkende begrænsning af driftsudgifterne til lediges uddannelse, siger de 13 formænd for VEU-Centerrådene.

Fakta om Finanslov 2011 og genopretningspakkens forringelser på VEU - området

Nedsættelse af undervisningstaksterne
I forlængelse af Treparts-aftalen i 2007 blev AMU-taksterne forbedret med 80 mio. kr. i perioden 2008 - 2010. Det netop afsluttede taksteftersyn argumenterer for bortfald af de 80 mio. kr

Løntabsgodtgørelsen reduceres
Fra 7. februar 2011 nedsættes VEU - godtgørelsen fra 100 % til 80 % af dagpengesatsen

Fuld deltagerbetaling for kursister med videregående uddannelse
Fra 1. januar 2011 gælder fuld deltagerbetaling for kursister med videregående uddannelse, svarende til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.

Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige
Kursusprisen for 6 ugers selvvalgt uddannelse må ikke overstige 140.000 kr. pr. årselev svarende til 3.500
kr. per fuldtidsuge.

Kost og logi
Tilskuddet til kost og logi nedsættes til kr. 450 i 2011.

Befordring
Allerede i oktober måned blev genopretningspakkens nye regler om befordringstilskud iværksat.
Tilskudssatsen er reduceret til 0,95 kr. per kørt km i 2010 niveau udover de første 24 km.

Nedskæringer på vitale områder
Forringelserne på efteruddannelsesområdet stiller erhvervsskolerne i en vanskelig situation, idet der er nedskæringer på alle vitale områder. Taksterne nedsættes med deraf følgende krav om effektivisering på et i forvejen presset område. Der er behov for at skolerne kan reagere hurtigt på virksomhedernes efterspørgsel, men skolerne kan kun reducere omkostningerne ved øgede holdstørrelser og merekomprimeret udbud.
Nedsættelse af løntabsgodtgørelsen til virksomhederne kan reducere efterspørgslen så skolerne alligevel bliver nødt til at gennemføre med et ikke optimalt antal kursister for at dække uddannelsesbehovet og
imødekomme virksomhederne. Den øgede deltagerbetaling for kursister med videregående uddannelser peger i samme retning, da virksomhederne måske fravælger efteruddannelse af den del af arbejdsstyrken.
Ændrede vilkår for kost og logi pålægger også virksomhederne øgede udgifter og pres på skolerne til at finde løsninger indenfor en urealistisk ramme.
Prisloftet på selvvalgte kurser for ledige begrænser skolernes muligheder for at tilbyde ledige job relevante uddannelsestilbud indenfor en lang række områder. Skolernes kapacitet udnyttes ikke og må afvikles uden
skelen til arbejdsmarkedets behov på hverken kort eller langt sigt.

---

Ønskes der yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Kim Simonsen, formand Danske Erhvervsskoler -
Bestyrelserne, på mobil tlf. 40 54 39 09, eller formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne, Peter Amstrup
på mobil tlf. 21 48 81 07. Tjek også www.danskeerhvervsskoler.dk