26/06-09
-
Pressemeddelelse
Et af Danmarks kendteste hoteller, Hotel Randers, er nu med i Danmarks største kro- og hotelkæde
For Hotel Randers betyder medlemskabet af Classic Hotels under foreningen Danske Kroer & Hoteller en langt stærkere salgs- og markedsføringsindsats over for både ferie- og erhvervsmarkedet
Hotel Randers får nu udvidet sit kundegrundlag til at omfatte hele landet. Og udlandet med for den sags skyld, da hotellet netop er blevet medlem af Danmarks største kro- og hotelkæde, Danske Kroer & Hoteller, og bliver dermed del af et meget stærkt netværk, som for længst har vist sin gennemslagskraft på både ferie- og erhvervsmarkedet.
-" Vi har meget store forventninger til samarbejdet med Classic Hotels, der har i alt 26 kvalitetshoteller over hele landet, og er desuden i familie med andre 66 kroer og hoteller under navnene City Hotels og Dansk Kroferie. Konceptet bygger på et fortræffeligt salgs- og markedsføringskoncept", siger hoteldirektør Sven Nørskov Eskildsen."Det er utrolig vigtigt for vores hotel at opnå bedst mulig synlighed og kunne opnå de fordele, der ligger i et kædesamarbejde og samtidig kunne bevare vores helt unikke særpræg, som Hotel Randers har været kendt for i så mange år", slutter direktør Sven Nørskov Eskildsen.
Vi har det hele
- "Danmark har det hele, og vi er lige i nærheden, lyder kædens slogan - og det er netop, hvad det handler om. Vi er utrolig stolte og glade for at kunne byde Danmarks ukronede hoteldronning Sonja Mathisen og hendes fantastiske hotel velkommen i vores kæde. Vi har længe gerne villet kunne tilbyde vores mange gæster en overnatningsmulighed i Randers og at det så skulle blive Hotel Randers, er jo det bedste der kunne ske. Vi er helt sikre på, at vores gæster på både erhvervsmarkedet samt feriemarkedet vil tage godt imod dette unikke hotel", siger direktør Jørgen Christensen, Danske Kroer & Hoteller.
Stor udbredelse
Classic Hotels og Danske Kroer & Hoteller kommer med Hotel Randers op på 92 medlemmer, hvilket er det største medlemstal nogensinde i foreningens 27-årige historie.
Og der kommer flere under fanen i den kommende tid. Vi forventer 3-4 nye medlemmer i foreningen her i løbet af de næste 2-3 uger. Behovet for at tilhøre et kædesamarbejde har aldrig været større og vores koncept, der står for kvalitet, individualitet og kædefordele for gæsterne, ser ud til at virke og tiltrække både gæster og hoteller.
-"Vores medlemmer lægger vægt på at servicere deres kunder i en personlig atmosfære, og det får vi mange positive tilbagemeldinger på. Flere og flere kunder foretrækker individuelle løsninger frem for ensformige standardprodukter, hvor det ene overnatningssted knapt er til at skelne fra det næste", siger Jørgen Christensen.
Danske Kroer & Hoteller omfatter tre kategorier af overnatningssteder: Dansk Kroferies traditionsrige kroer, de lidt mere eksklusive Classic Hotels samt City Hotels som er placeret i de større byer.
Yderligere oplysninger:
Om Hotel Randers: Direktør Sven Nørskov Eskildsen, tlf. 86423422
Om Danske & Hoteller: Direktør Jørgen Christensen, tlf. 21674455
Relevant information
http://www.krohotel.dk