Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/07-10   -   Pressemeddelelse

3 nye kroer og hoteller med i Danmarks største kro- og hotelkæde

Pr. 1. juli 2010 er også Roslev Kro og Sanden Bjerggaard Hotel og Kursuscenter ved Fjerritslev en del af Danmarks største kro- og hotelkæde. Designhotellet City Hotel Oasia i Århus følger efter, når hotellet slår dørene op den 19. juli 2010.

Danske Kroer & Hoteller består nu af 93 kroer og hoteller i hele landet og slår endnu engang fast, at foreningen er Danmarks største af slagsen. Samtidig illustreres forskelligheden og alsidigheden i foreningen, der kun består af individuelt ejede kroer og hoteller.

- Vi er glade for igen at kunne byde Roslev Kro velkommen i foreningen. Det er en kro med kun 11 værelser, men den illustrerer fint, hvad målet med vores forening er - nemlig at tilbyde alt fra små, hyggelige kroer på landet til store konferencehoteller og byhoteller. City Hotel Oasia er en helt anden type sted. Det er et designhotel i centrum af Århus, men heldigvis er der gæster til begge typer af overnatningssted, siger Danske Kroer & Hotellers direktør Jørgen Christensen.

Vi har det hele
- Danmark har det hele, og vi er lige i nærheden, lyder foreningens slogan - og det er netop, hvad det handler om. Det gælder på feriemarkedet, hvor vi dækker alle behov for mennesker, der trænger til et par afslappende dage på en kro eller et hotel. Og det gælder på erhvervsmarkedet, hvor vi har et meget attraktivt loyalitetsprogram for rejsende montører, sælgere og travle forretningsfolk. Ved brug af et elektronisk firmakort får vores erhvervskunder mulighed for at overnatte til særdeles konkurrencedygtige priser og samtidig optjene bonuspoints, siger Jørgen Christensen.

Kvalitet, service og personlig atmosfære
- Danske Kroer & Hoteller er kendt for kvalitet og service på et højt niveau. Vi lægger vægt på at servicere vores kunder i en personlig atmosfære, og det får vi mange positive tilbagemeldinger på. Flere og flere kunder foretrækker individuelle løsninger frem for ensformige standardprodukter, hvor det ene overnatningssted knap er til at skelne fra det næste. Og det er lige netop det, der gør en forening som vores stærk. Der er ikke to steder, der er ens, siger Jørgen Christensen.

Danske Kroer & Hoteller omfatter tre kategorier af overnatningssteder: Dansk Kroferies traditionsrige kroer, de lidt mere eksklusive Classic Hotels samt City Hotels, som er placeret i de større byer.

Relevant information

http://www.krohotel.dk


Pressekontakt


Firma

Danske Kroer & Hoteller
Vejlevej 16
8700 Horsens, Danmark

  76 26 19 51

http://www.krohotel.dk

Modtag nyheder fra Danske Kroer & Hoteller på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater