Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/11-10   -   Pressemeddelelse

Slotte og herregårde i samarbejde med Danske Kroer & Hoteller

Fra 1. januar 2011 bliver 7 slotte og herregårde, som tilbyder overnatning, medlemmer af Danske Kroer & Hoteller. Målet er at nå 10 medlemmer inden foråret 2011. "Hvis vi fortsat skal bevare de gamle kulturhistoriske perler, er vi nødt til at tænke anderledes og finde sam-men med professionelle aktører, der kan give os større synlighed og flere gæster", siger Anne Bille-Brahe, der er formand i foreningen Danske Slotte og Herregårde. "Vi må gå sammen i utraditionelle samarbejder, hvis vi skal skabe fremgang i dansk turisme", siger direktør Jørgen Christensen fra Danske Kroer & Hoteller.

Danske Kroer & Hoteller og foreningen Danske Slotte og Herregårde har netop indgået en tre-årig samarbejdsaftale, der træder i kraft 1. januar 2011. Samarbejdet mellem de to foreninger er en spændende ny konstellation i dansk turisme, og begge parter ser et stort potentiale i samarbejdet, der vil være til fordel for begge parter.

"Det ny samarbejde er en af de modeller, som dansk turisme skal blive langt bedre til at benytte sig af. Det handler om i fællesskab at blive synlige, at skabe stordriftsfordele og at udnytte det kæmpe-potentiale, der ligger i at skabe nye arbejdspladser i Danmark, ikke mindst i yderområderne. Turis-men står nemlig stærkest i de områder, hvor det ellers kan være svært at skabe nye arbejdspladser", siger direktør Jørgen Christensen, Danske Kroer & Hoteller.

Det ny samarbejde skaber stor interesse hos udenlandske rejsearrangører

Danske Kroer & Hoteller har i næsten 30 år fungeret som salgs- og markedsføringsplatform for kroer og hoteller over hele Danmark og har alene i de sidste tre år kunnet tredoble omsætningen. "Men der er hele tiden behov for ny initiativer og produkter til kunderne. Gæsterne på slottene og herregårdene vil også være potentielle gæster til et kro- eller hotelophold - og omvendt. Det poten-tiale kan vi nu udnytte optimalt, takket være Danske Kroer & Hotellers mange salgs- og markedsfø-ringsaktiviteter", siger direktør Jørgen Christensen.

Jørgen Christensen fortsætter: "Vi har allerede præsenteret det ny samarbejde for nogle af vores store udenlandske samarbejdspartnere, som ser store muligheder for at sende endnu flere turister til Danmark. Det er i den sammenhæng helt afgørende, at synligheden og tilgængeligheden af mulig-hederne for at overnatte på og aflægge besøg på de danske slotte og herregårde nu øges gennem det ny samarbejde."

Professionelt salgsarbejde giver flere gæster og dermed økonomi til at bevare de gamle huse

Anne Bille-Brahe, der i det daglige står for Steensgaard Herregårdspension på Sydfyn, er formand i foreningen Danske Slotte og Herregårde. Hun er glad for det ny samarbejde: "Det er en meget be-kostelig affære at bevare og vedligeholde de gamle slotte og herregårde, og derfor er vi nødt til at tænke professionelt og anderledes. Vi skal øge indtjeningen så meget som overhovedet muligt, og jeg er sikker på, at vi med samarbejdet med Danske Kroer & Hoteller får nogle nye og effektive salgskanaler, der vil give os flere gæster i fremtiden.

Udover de 7 slotte og herregårde, som tilbyder overnatning, vil de øvrige medlemmer af Danske Slotte & Herregårde, som er åbne for offentligheden, også få glæde af det ny samarbejde. "Ikke mindst de udenlandske turister, som kommer til Danmark, er interesseret i at komme ind bag mure-ne, og derfor vil det også betyde flere gæster på disse besøgssteder, når de nu bliver markedsført i regi af Danske Kroer & Hoteller", tilføjer Anne Bille-Brahe.

Samarbejdsaftalen indebærer, at Danske Kroer & Hoteller får et "fjerde ben" at stå på ved siden af de eksisterende tre, nemlig Dansk Kroferie, City Hotels, Classic Hotels og nu altså Slotte & Herre-gårde. Udover at danne en fornem ramme om et ferieophold tilbyder mange af de 10 slotte og her-regårde også fine muligheder for at afholde kurser, møder og konferencer.

Det ny samarbejde betyder, at 100 overnatningssteder nu er repræsenteret under navnet Danske Kroer & Hoteller.

Nærmere oplysninger:
Anne Bille-Brahe, Steensgaard Herregårdspension, tlf. 62 61 94 90
Jørgen Christensen, Danske Kroer & Hoteller, tlf. 21 67 44 55

De slotte og herregårde, som fra nytår bliver medlemmer af Danske Kroer & Hoteller:

Hindsgavl Slot
Skjoldenæsholm Hotel & Golfcenter
Kragerup Gods
Havreholm Slot
Dronninglund Slot
Steensgaard Herregårdspension
Herregården Nørre Vosborg

Relevant information

http://www.krohotel.dk


Pressekontakt


Firma

Danske Kroer & Hoteller
Vejlevej 16
8700 Horsens, Danmark

  76 26 19 51

http://www.krohotel.dk

Modtag nyheder fra Danske Kroer & Hoteller på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater