18/01-11
-
Pressemeddelelse
Hotel på Strandvejen i Hellerup bliver medlem af Classic Hotels under Danske Kroer & Hoteller
Det firestjernede Hellerup Parkhotel på Strandvejen i Hellerup er fra 1. januar 2011 blevet medlem af Classic Hotels under Danske Kroer & Hoteller. "Vi forventer, at komme med i en professionel kæde, hvor vi samtidig kan bevare vores selvstændighed. Vi forventer, at med-lemskabet på flere fronter, vil bidrage positivt til hotellets fortsatte vækst, siger hotellets di-rektør Claus Nielsen.
Med virkning fra 1. januar 2011 er Hellerup Parkhotel blevet medlem af Classic Hotels og dermed af kæden Danske Kroer & Hoteller. Hellerup Parkhotel er dermed det 28. medlem af Classic Hotels, der bl.a. tæller hoteller som Hotel Prindsen i Roskilde, Hotel Randers i Randers og Hotel Jutlandia i Frederikshavn.
Om baggrunden for medlemskabet i Classic Hotels siger direktør Claus Nielsen, Hellerup Parkhotel: "Der er tale om en kæde, som består af en række kvalitetshoteller der sammen danner en homogen gruppe med en god geografisk spredning. Det giver en række fordele i forhold til markedsføring og loyalitetsprogrammer. Som medlem af kæden får vi større muskler at spille med end vi selv har, og vi får skabt et større kendskab til Hellerup Parkhotel både i Danmark og i udlandet. Samtidig har det været vigtigt for os, at vi kan bevare vores selvstændighed og navn - og blive ved med at være herrer i eget hus."
"Vi forventer, at vi med medlemskabet kan få glæde af kædens omfattende markedsføring i ind- og udland og dermed tiltrække endnu flere gæster, ikke mindst i weekends. Vi tror på flere gæster fra både Danmark, Norge og Sverige", tilføjer Claus Nielsen.
Hellerup Parkhotel ligger på Strandvejen i Hellerup kun ca. 5 km fra Københavns centrum. Siden 1923 har hotellet budt velkommen til gæster fra nær og fjern - og hotellet har mange stamgæster. En af dem, forfatteren Jane Aamund, beskriver hotellet som "et internationalt stiligt hotel med den ef-tertragtede klassiske atmosfære".
"Hotellet rummer mange muligheder, Vi har netop åbnet et eksklusivt wellness-center, og byder også på hele to restauranter. Vi har både "2900 La Rocca", som er en autentisk italiensk restaurant, hvor alle kokkene og tjenere kommer fra "støvlelandet", og en dansk-fransk gourmetrestaurant, anbefalet i Michelin-guiden". Endvidere er der selskabs- og mødefaciliteter samt kokkeskole i huset, fortæller Claus Nielsen. Hotellet har 71 værelser, suite, bar og loungeområder - og så er det let at komme til. Der er gratis parkeringspladser på hotellet, og der er tillige gode offentlige transport-muligheder.
Direktør Jørgen Christensen, Danske Kroer & Hoteller, glæder sig over, at Hellerup Parkhotel er blevet medlem af Classic Hotels. - Det er en stor gevinst for kæden, at vi har fået dette fornemme hotel så tæt på København som medlem. Vi forventer os meget af samarbejdet og er rigtig glade for at have fået en endnu bedre dækning i hovedstadsområdet, siger Jørgen Christensen.
Nærmere oplysninger: Direktør Claus Nielsen, Hellerup Parkhotel, tlf. 2925 5361.
Direktør Jørgen Christensen, Danske Kroer & Hoteller, tlf. 2167 4455
Relevant information
http://www.krohotel.dk