Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/01-12   -   Pressemeddelelse

City Hotel Odense bliver medlem af City Hotels under Danske Kroer & Hoteller

City Hotel Odense blev 1. januar 2012 medlem af City Hotels under Danske Kroer & Hoteller. "Det er første gang, hotellet er med i et kædesamarbejde, men vi synes, at konceptet passer rigtig fint til os - og vi hedder jo netop City Hotel Odense", siger direktør Jens Møhring Madsen.

Med virkning fra 1. januar 2012 er City Hotel Odense blevet medlem af City Hotels og dermed af kæden Danske Kroer & Hoteller. Hotellet bliver det 18. medlem af City Hotels, der bl.a. tæller byhoteller som City Hotel Oasia i Aarhus, Absalon Hotel i København og Hotel Postgaarden i Sorø.

Om baggrunden for medlemskabet i City Hotels siger Tina og Jens Møhring Madsen, City Hotel Odense: "City Hotels er et koncept, der passer rigtig godt til os, fordi der ligesom City Hotel Odense er tale om gode byhoteller i mellemklassen med en god beliggenhed for dem, der vil udforske byernes mange oplevelsesmuligheder. Vi forventer, at medlemskabet vil give os flere weekendgæster og flere forretningsgæster, herunder også flere møder og konferencer."

Hotellets beliggenhed lige midt i Odenses H. C. Andersen-kvarter er unik, og Tina og Jens Møhring Madsen er overbeviste om, at med medlemskabet af City Hotels vil endnu flere udnytte hotellets fordelagtige tilbud om weekendophold. Gæsterne bor på hotellets lyse og venlige værelser, mens de spiser på Den Gamle Kro, der ligger lige rundt om hjørnet, og som også drives af Tina og Jens Møhring Madsen. "Denne kombination af hotel og kro er måske nok lidt anderledes, men vi ved, at gæsterne sætter pris på den - og på Den Gamle Kros klassisk dansk-franske menukort. Vi går meget op i vores håndværk, og Den Gamle Kro er eksempelvis et af de få steder, hvor man stadig kan opleve flambering og tranchering", siger Tina og Jens Møhring Madsen.

Direktør Jørgen Christensen, Danske Kroer & Hoteller, glæder sig over, at City Hotel Odense er blevet medlem af City Hotels. "Det er glædeligt, at kæden med City Hotel Odense nu har fået et hotel i Danmarks tredjestørste by - og ovenikøbet midt i "eventyrkvarteret". Det har vi manglet, og vi ser frem til samarbejdet med hotellet og til at få en endnu bedre dækning i en af kongerigets vigtigste byer", siger Jørgen Christensen.

City Hotel Odense i Hans Mules Gade er opført i 1988 og tilbyder 43 velindrettede værelser samt en privat og aflåset parkeringsgård. Desuden råder hotellet over 5 luksus hotel lejligheder. Receptionen er døgnåben og er altid behjælpelig med informationer og service, bl.a. cykeludlejning.

Nærmere oplysninger: Direktørerne Tina og Jens Møhring Madsen, City Hotel Odense, tlf. 66121258.
Direktør Jørgen Christensen, Danske Kroer & Hoteller, tlf. 21674455

Relevant information

http://www.krohotel.dk


Pressekontakt


Firma

Danske Kroer & Hoteller
Vejlevej 16
8700 Horsens, Danmark

  76 26 19 51

http://www.krohotel.dk

Modtag nyheder fra Danske Kroer & Hoteller på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater