Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/08-10   -   Pressemeddelelse

Fristende kunsthåndværk og markedsstemning

Frue Plads i Københavns centrum bliver traditionen tro fyldt til bristepunktet, når 150 af Danmarks dygtigste kunsthåndværkere indtager byrummet med boligtekstiler, keramik, glas, smykker, tøj, træ og flet. Gå på opdagelse i tidens nyeste tendenser og gedigne klassikere fra den 12.-14. august 2010. En udvalgt jury overrækker markedets pris Håndfuglen 2010 til vinderne af hhv. bedste unika og bedste nye produkter på åbningsdagen den 12. august.

En verden af farver og former
Lad dig lokke og inspirere til nye personlige køb på Frue Plads ved Danske Kunsthåndværkeres årlige marked. Her er alt hvad hjertet begærer af det smukkeste kunsthåndværk - med alt fra fint formgivet keramik til utraditionelle og farveglade smykker i silikone og plexiglas. Alle kunsthåndværkerne sælger fra egen stand og står klar til en snak fra en særlig verden af farver og former.

Åbent værksted på pladsen
Som noget nyt i markedets historie har Danske Kunsthåndværkere inviteret det keramiske fagcenter Guldagergaard, Institut for Ædelmetal samt Danmarks Designskole, Bornholm til at have en bod på markedet. De viser frem og fortæller, og Danmarks Designskole, Bornholm holder åbent værksted på pladsen, så publikum kan få indblik i den kreative formgivning.

Kunsthåndværkermarkedets pris Håndfuglen 2010
En udvalgt jury kårer de bedste unikaværker på selve markedets åbningsdag den 12. august, mens de bedste produkter allerede blev valgt i maj. Juryen består af rektor for Danmarks Designskole Anne-Louise Sommer, formgiver Ole Jensen og stifter af kunstportalen Kopenhagen.dk Torben Zenth.

Vinderne af Håndfuglen 2010 for bedste nye produkter: Yvette Bredsted for Silver Nest
Rikke Lunnemann for Det gyldne plaster
Læs mere om de bedste nye produkter på www.kunsthaandvaerkermarkedet.dk/haandfuglen.asp

Markedets åbning
Markedet åbner torsdag den 12. august kl. 12 for publikum. Juryen kårer og overrækker markedsprisen Håndfuglen 2010 kl. 14 på trappen foran universitetet.

Markedets åbningstider
Torsdag 12. august kl. 12-19
Fredag 13. august kl. 10-19
Lørdag 14. august kl. 10-16

Mere information
Læs mere om Frue Plads Markedet, og se fotos af de mange fine produkter og værker på www.kunsthaandvaerkermarkedet.dk eller kontakt kommunikationsmedarbejder Helle Severinsen på tlf. 33 15 29 40

Relevant information

http://www.danskekunsthaandvaerkere.dk


Pressekontakt


Firma

Danske Kunsthåndværkere
Bredgade 66
1260 København K, Danmark

  33 15 29 40

http://www.dkkh.dk/

Modtag nyheder fra Danske Kunsthåndværkere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater