Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/08-11   -   Pressemeddelelse

Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads

Gå på opdagelse i fint formede skåle, fade og vaser. Find moderne smykker i tekstil, sølv og guld eller lad dig friste af smukke tørklæder, jakker og kjoler. På Kunsthåndværkermarkedet findes det nyeste og bedste kunsthåndværk og design! Markedet går i luften for 28. gang den 11. - 13. august 2011 på Frue Plads i København.

Mere end 130 af Danmarks bedste kunsthåndværkere er samlet, når Kunsthåndværkermarkedet breder sig over Frue Plads i København den 11.- 13. august. Markedet har udviklet sig til en rigtig københavner-begivenhed med de store hvide parasoller, beplantning og en glad stemning blandt de mange besøgende og udstillerne.

For publikum er det en enestående mulighed for at komme helt tæt på kunsthåndværkerne og få en snak om værkerne, da det er udøverne selv, der står i boderne.

Kun medlemmer af Danske Kunsthåndværkere sælger produkter på markedet, hvilket sikrer markedet et højt fagligt niveau.

Vind et gavekort på 1.000kr til markedet! Kommer vi op på 1000 personer, der 'synes godt om' Danske Kunsthåndværkere på foreningens Facebook-side http://www.facebook.com/DanskeKunsthaandvaerkere udlodder vi et gavekort på 1.000kr til brug på Kunsthåndværkermarkedet. Den heldige vinder findes blandt de personer, der 'synes godt om' foreningen på Facebook.

Kunsthåndværkermarkedets pris Håndfuglen Håndfuglen gives i to kategorier: bedste nye produkt og bedste unika. Markedets bedste nye produkt blev fundet i foråret af årets jury og gik til smykkedesigner Mette Laier for smykkeserien Fra 2D til 3D. Vinderen af prisen for markedets bedste unika vælges på markedets åbningsdag den 11. august kl. 14.

Juryen består af: Hans Christian Asmussen, Maria MacKinney-Valentin, Sven Felding og Kenn André Stilling.

ÅBNINGSTIDER| Torsdag den 11. august: 12-19, fredag den 12. august: 10-19, lørdag den 13. august: 10-16

Åbningstale og prisoverrækkelse den 11. august kl. 14 på trappen foran universitetet.

KONTAKT| Kommunikationsmedarbejder Helle Severinsen
Fotos downloades fra http://kunsthaandvaerkermarkedet.dk/presse.asp

Relevant information

http://www.danskekunsthaandvaerkere.dk


Pressekontakt


Firma

Danske Kunsthåndværkere
Bredgade 66
1260 København K, Danmark

  33 15 29 40

http://www.dkkh.dk/

Modtag nyheder fra Danske Kunsthåndværkere på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire