Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/11-12   -   Pressemeddelelse

Lise Seier Petersen Forskydninger i tid og rum

Foranderlighed, dynamik og interaktion er kodeordene i Lise Seier Petersens udstilling Forskydninger i Tid og Rum, der kan opleves i Officinet samt på nettet fra 7. december 2012 - 13. januar 2013. Udstillingen markerer samtidig Lise Seier Petersens 60 års fødselsdag og 40 års jubilæum som keramiker.

Filmklip af en brusende norsk fos optaget på en rejse i Nordnorge danner omdrejningspunkt for hele udstillingen med både en analog og digital visning. "Da jeg kiggede fotos og videoklip igennem efter rejsen, satte jeg ved et tilfælde klippene op med lidt afstand imellem. Pga. disse mellemrum kom vandets bevægelse til at fremstå som en illustration af tiden: både som en glidende strøm og som fragmenterede enkeltdele." Lise Seier Petersen.
Lise Seier Petersen bruger vandets bevægelse som billede på tid og formidler det i et materiale, som normalt opfattes statisk. En fontæne af flydende hvidt ler opføres som en foranderlig formidling af begrebet tid. Værket vil ændres i udstillingsperioden, fordi leret størkner. Tiden er herved med til at skabe sin egen visualisering, og det statiske ler fremtræder som en dynamisk organisme.

Forløbet dokumenteres løbende og via en qr-code på udstillingen, kan det følges vha. en smart-phone.

Udstillingen vil altså ændres over tid, og der vil samtidig ske en rumlig forskydning fra det fysiske udstillingsrum til cyperspace.
Udstillingen rummer desuden lerkar, der i sig selv er en tidslig dokumentation og samtidig fremstår som selvstændige rum i rummet.

Formidlingen, interaktionen og dokumentationen er for Lise Seier Petersen en del af værket på lige fod med materialet. Hun læner sig op af en tradition indenfor samtidens kunsthåndværk, der lægger vægt på at italesætte og synliggøre processer og tanker bag værkerne.

Foruden den digitale dokumentation udgiver Lise Seier Petersen derfor en publikation med visualisering og fastholdelse af udstillingens tematik og proces.

Program for udstillingen: Alle arrangementer starter kl. 14. Der er gratis adgang.

07.12.12 Fernisering fra 17-20
08.12.12 Artist talk

15.12.12 Salon 66. Danske Kunsthåndværkere holder tværæstetisk kritikersalon med oplæg af professor Jorunn Veiteberg.

16.12.12 Work-in-progres - ugens dokumentation offentliggøres.
22.12.12 Work-in-progres - ugens dokumentation offentliggøres.
29.12.12 Work-in-progres - ugens dokumentation offentliggøres.
06.01.13 Work-in-progres - ugens dokumentation offentliggøres.
12.01.13 Work-in-progres - ugens dokumentation offentliggøres.
13.01.13 På udstillingens sidste dag afbrydes processen og tiden sættes i stå. Publikationen udgives, og der holdes finisering.

Udstillingen er udført på Statens Værksteder for Kunst i efteråret 2012.
Nationalbankens Jubilæumsfond, Danish Crafts og Anna E. Munchs Legat har støttet økonomisk.

Kontakt for flere oplysninger Lise Seier Petersen, mail@liseseierpetersen.dk |25127919
Valbygårdsvej 70 B, Valby http://liseseierpetersen.dk


Relevant information

http://www.dkkh.dk/


Pressekontakt


Firma

Danske Kunsthåndværkere
Bredgade 66
1260 København K, Danmark

  33 15 29 40

http://www.dkkh.dk/

Modtag nyheder fra Danske Kunsthåndværkere på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater