04/11-13
-
Pressemeddelelse
Stor tilfredshed hos lejere af feriehuse - bare ikke med prisen!
Nu må den kommercielle del af branchen tage ansvar.
Hold nu op med at tale udenom - vi har et godt produkt, kunderne er glade for det og også for vores lokale butikker - det er prisen, der trykker antallet af tyske feriehusgæster ned: siger Kim Juhlin, formand for Danske Sommerhusudlejere (og Fritidshusejerne.dk).
På en skala fra 1 til 5 scorer vores feriehuse hos de tyske gæster 4,1 (standard og kvalitet), 4,2 (beliggenhed) og 4,4 (information og service) - det viser tydeligt et godt produkt og god service. De lokale butikker scorer 4,4 på samme skala. *
Når vi kommer til sammenhængen mellem pris og kvalitet, så går den galt - der scores 3,1 på sammenhængen mellem netop kvalitet og pris.
Kvaliteten blev separat bedømt højt, så det er klart, at prisen er for høj, og at det udelukkende er prisen, det er galt med.
Hvem bærer ansvaret for dette? Det gør de store, kommercielle bureauer, der arbejder med avancer på omkring 60 %, og hertil lægger nogle endda et ekstra tillæg på det udenlandske mar-ked. Bureauerne lod prisen på husene stige år efter år i de gode år og høstede fordelen i form af høj indtægt, men undlod at se signalerne om et faldende tysk marked. Faldet i det tyske marked har måske flere årsager, men det er helt klart, at prisen er den vigtigste.
Rådgivningen fra bureauerne skulle have været en justering af prisen og i særdeleshed en ned-sættelse af den meget høje avance. Tager man i betragtning, at langt flere bookinger sker via net-tet med faldende provision til rejsebureauerne til følge, ligesom et fald i antallet af kataloger pr. booking sparer bureauerne store summer, skulle der være så rigelig plads til en reduktion af avancen, og dermed ville bureauerne medvirke til at vende turiststrømmen til fordel for de dan-ske huse.
Men det gør bureauerne ikke - de fastholder den høje avance, og et af de store bureauer indfører tilmed nu et nyt gebyr. Måske hænger dette sammen med, at de store bureauer alle har huse i udlandet og herunder i Tyskland, og de er dermed ret så ligeglade med, om de tyske gæster bliver i Tyskland eller kommer til Danmark.
Vi efterlyser derfor en større konkurrence på dette marked, og denne konkurrence skulle gerne munde ud i lavere avancer - og dermed lavere priser og større fokus på det nationale, danske marked: siger Kim Juhlin
*kilde:
Kystturisters tilfredshed med feriesteder i Danmark, Videncenter for Kystturisme, www.ckt.dk
Pressekontakt
Kim Juhlin
+45 50 59 81 15