04/12-13
-
Pressemeddelelse
Chokerende ringe internetdækning i sommerhusområder
Stor utilfredshed hos grundejerforenigner med ringe internetdækning i sommerhusområder.
At have en ordentlig adgang til internet er stort set næsten uundværligt i dag.
Til trods for alle gode løfter og intentioner viser en helt ny undersøgelse, at forholdet i dag er det, at 54% af alle grundejerforeninger for sommerhuse melder om ringe dækning i deres område, og er utilfredse med dækningen.
Ud over de besværligheder dette medfører for sommerhusenes ejere, så vanskeliggør det også udlejningen af husene. Godt 50 % af turistovernatningerne finder sted i et sommerhus, og denne meget vigtige del af turismen er desværre stagnerende.
Ganske som lejerne tidligere har krævet ordentlige sovepladser, brændeovn, parabol-TV mv., så kræves der nu en solid internetforbindelse: siger formand for Danske Sommerhusudlejere, Kim Juhlin.
Den forsyningspligt der i dag eksisterer, er ikke meget værd. Eksempelvis kan det koste omkring kr. 8.000 at få en almindelig fastnettelefon ind i et sommerhus i Nordvestsjælland, hvilket forekommer uhyrligt, når man tænker på, hvad mobile løsninger koster, der hvor disse er til rådighed.
Der bør stilles krav om en landsdækkende, tilfredsstillende, mobil internet- dækning, dette vil være til gavn for ejere, brugere og lejere af vores sommerhuse og også for en positiv erhvervsudvikling i de mindre lokalsamfund, steder hvor arbejdspladser og omsætning efterlyses.
Pressekontakt
Kim Juhlin
+45 50 59 81 15