Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/06-11   -   Pressemeddelelse

Tendens: Gravsteder får unikke og personlige særpræg - intimsfæren indtager kirkegården

Gravmælerne bliver mere og mere individuelt prægede. Vi udsmykker med breve, tegninger og andre originale udtryk, og gravstenen får stadig oftere en helt personlig profil. Det private rum erobrer terræn på de danske kirkegårde.

Op igennem det 20. århundrede søgte man at nedtone og usynliggøre døden. Det kom fx til udtryk i den anonyme fællesgrav, hvor individet slet ikke markeres - men den udvikling er nu for alvor vendt:
"Fællesgraven er voldsomt på retræte, og de individuelle gravsteder har i dag langt mere karakter end for bare 10 år siden. Man bevæger sig ud over det gængse repertoire; gravstenen dekoreres med personlige symboler, standardvegetationen afløses af fx mos-bamser og lygter med levende lys, og man udsmykker med tegninger, breve og fortællinger på gravstedet," fortæller rektor ved Danmarks Designskole, Anne-Louise Sommer, som har beskæftiget sig indgående med kirkegårdes udformning og brug.

Individets følelser og relationer betones
Det udvikling hænger sammen med, at vi er blevet meget mere individ-orienterede end for blot et par generationer tilbage.
"Det individuelle udtryk er i højsædet, og eksponeringen af det private i det offentlige rum tenderer til helt at ophæve grænsen mellem privat og offentlig. Der er i høj grad fokus på individets behov, følelser og relationer. Og det kommer blandt andet til udtryk i ønsket om et særligt udformet gravmæle, som fortæller om afdødes personlighed og rummer plads til de efterladtes følelsesudtryk," siger Anne-Louise Sommer.
En del af gravsteds-udsmykningen er af flygtig natur - fx breve og tegninger - og denne type udtryk afspejler typisk en aktuel fase i de efterladtes sorgbearbejdning.

Personliggjorte gravmæler
I udformningen af selve gravstenen er de efterladtes følelser også centrale, men her sker udviklingen i et langsommere tempo.
"Den største forandring ser vi i de flygtige tilkendelser, men der er helt klart en begyndende nedsivningseffekt fra det hurtige og lette lag til de mere bestandige - selve kirkegårdsanlægget, udformningen af gravstedet og gravstenen. Hvor den traditionelle gravstensinskription kun viste den officielle side af afdøde, samfundsborgeren med en bestemt funktion, fortæller man i dag hellere om personlige egenskaber end om professionen - fx med et element af en barnetegning eller et symbol for en fritidsinteresse på gravstenen," forklarer Anne-Louise Sommer.

Gravsten ændres i sindigt tempo
Det, der mejsles i sten, er dog endnu ikke så intimt som de mere midlertidige udsmykninger.
"Gravstenens særpræg bevæger sig stadig inden for det konventionelle, hvor det er genkendeligt for mange - der er indtil videre tale om modifikationer inden for det velkendte," siger Anne-Louise Sommer.
Og sådanne modifikationer bliver mere og mere populære. Danske Stenhuggerier oplyser, at cirka hver tredje gravsten i dag får en unik prægning - og stenhuggerne anbefaler, at man tager sig god tid til at overveje, hvilke ønsker man egentlig har til udsmykningen af gravstedet. Eksempelvis kan enkle gravplæner umiddelbart virke som den rigtige løsning, men virkeligheden bliver ofte en anden. - Og det fortæller noget om vores naturlige behov for at mindes vores afdøde med sørgehilsener og sætte et personligt aftryk på gravstedet.

Forslag til billedtekster:

Before.jpg
Sådan var gravplænen tiltænkt at se ud.

After.jpg
Og sådan endte den med at se ud.


Relevant information

http://www.danske-stenhuggerier.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Danske Stenhuggerier
Malervej 1
8766 Nørre Snede, Danmark

  70 225 650
  70 225 650

http://www.danske-stenhuggerier.dk

Modtag nyheder fra Danske Stenhuggerier på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater