05/07-11 - Pressemeddelelse

De efterladte fortryder fællesgraven, og vil have urnen gravet op

Det er ikke så let at flytte en urne, når den først er nedsat i en fællesgrav - men netop dét ønsker en del pårørende. I Frederiksberg Kommune graver man som hovedregel ikke urner op af askefællesgraven før 10 år efter nedsættelsen. Kommunen har desuden indført 14 dages betænkningstid, så de pårørende får mulighed for at mærke godt efter, om den anonyme grav er det rigtige valg.

Stadig flere pårørende ønsker at få flyttet en nedsat askeurne. Alene på de fem kommunale kirkegårde i København flyttes hvert år flere end 100 urner på de pårørendes anmodning, fordi de eksempelvis fortryder en nedsættelse i de ukendtes grav. I Frederiksberg Kommune forsøger man at imødegå tendensen ved at kræve, at de pårørende underskriver en erklæring om, at de er indforståede med, at urnen ikke kan flyttes fra den anonyme fællesgrav, når den først er nedsat.

Brug for tid til at mærke efter
"Vi syntes, der var mange, der fortrød bagefter - og det er altså ikke så nemt bare lige at grave en urne op igen. Den nye procedure er, at de pårørende underskriver erklæringen, og derefter går der 14 dage, før urnen nedsættes. Det giver de pårørende lejlighed til at overveje en ekstra gang, før de vælger askefællesgraven. Nogle gange går det lidt stærkt med at få begravelsen arrangeret, og der mangler måske tid til at mærke efter, om beslutningen er rigtig," fortæller Conny Olsen, som er tilsynsførende ved kirkegårdene på Frederiksberg.
Det 14 dage er dog ikke altid nok - nogen fortryder alligevel og ønsker urnen gravet op.
"Så må vi sige til dem, at inden for de første 10 år, som er fredningsperioden, er svaret som hovedregel nej - og hvis de ønsker at gå videre med det, skal de til Kirkeministeriet og ansøge om tilladelse," siger Conny Olsen.

Konkret rum til sorgen
Ifølge Naja Genet May, som er antropolog med speciale i Danmarks døds- og begravelseskultur og ansat som bedemand i Begravelses Service, er der flere forklaringer på fænomenet:
"Én grund er, at folk er meget mobile i dag - de flytter, og så må urnen flytte med. En anden problemstilling opstår, når afdøde for ikke at ligge de efterladte til last har ønsket at blive begravet i en fællesgrav. I respekt for afdøde efterkommer de pårørende dennes ønsker, men opdager senere, at de savner et fysisk rum at sørge i og vende tilbage til. Mange går fx til kirkegårdskontoret og får oplyst koordinaterne for urnens placering, og det siger noget om behovet for at gøre døden konkret - for at vide præcis, hvor urnen er, frem for det mere abstrakte ved at stå og kigge på en græsplæne," forklarer Naja Genet May.

Mangfoldighed præger begravelseskulturen
De overordnede tendenser i tidens begravelseskultur er mangfoldighed, hvor fx gravstenen bliver mere personlig end tidligere. Det mærker man især hos stenhuggeren. Michael Rohde-Petersen, marketingchef hos Danmarks toneangivende producent af gravsten, Danske Stenhuggerier, udtaler:

"Samtale med de pårørende om, hvordan de har behov for at mindes afdøde, bliver stadigt mere vigtig. Har afdøde været passioneret pilot, skal der måske en flyvernål på stenen og har ferieturene altid gået til Canada, kan man mindes ved at få et par ahornblade hugget ind i gravstenen.

For at kunne arbejde med vores tab, har vi brug for vore sørgeritualer ved et gravsted, som er afdødes eget, den opgave kan fællesgraven ikke løse. Civiliseret kultur er ofte bedømt på, hvordan man drager omsorg for sine døde og vore døde skal ikke bare forsvinde ud i intetheden. Vi vil gerne se vores opgave som at bevare minder om afdøde, for minder er noget af det dyrebareste vi har. De er en del af vores identitet og selvforståelse og det bliver flere og flere pårørende opmærksomme på".