Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/01-11   -   Pressemeddelelse

Dansk Net er landsdækkende

Dansk Net har i stilhed arbejdet med at blive en landsdækkende leverandør af hurtigt bredbånd og billig telefoni for at tage konkurrencen op med de etablerede teleselskaber TDC, Telenor, Fullrate og Telia.

Dansk Net har de sidste år arbejdet benhårdt for at åbne centraler og udrulle fiber, således at alle i Danmark kan få glæde af billig bredbånd og telefoni. Med etableringen af endnu flere centraler dækker Dansk Net i dag hele Danmark og kan levere bredbåndsydelser til alle husstande med et telefonstik.

"Målsætningen er, at vi ved at tilbyde alle i Danmark en ordentlig bredbåndsforbindelse inkl. et telefonnummer til Danmarks bedste priser kan blive en seriøs udfordrer til de etablerede teleselskaber" udtaler Kristian Sørensen, adm. direktør i Dansk Net, "Vi tror på, at simple, gennemskuelige og billige produkter er vejen til at genvinde danskernes tillid til teleselskaber".

Dansk Net har siden 2005 leveret bredbånd og telefonitjenester. Det hele startede med et par centraler i indre København til nu at være alle centraler i Danmark med hastigheder fra 5 Mbit op til hele 40 Mbit. Alle bredbåndsabonnementer inkluderer et telefonnummer, hvor der afregnes ved eventuelt forbrug. Listepriserne starter fra kr. 179/måned for "op til 5/1 Mbit" til kr. 399/måned for "op til 40/5 Mbit".

"Det er blevet tydeligt for os, at forbrugerne ønsker produkter, der er gennemskuelige og med meget lave priser men uden at gå på kompromis med kvalitet og service. Vi tror på, at vi med vores gode kundeservice, høje hastigheder og billige priser vil få rigtig mange nye kunder i 2011." siger Kristian Sørensen.

Historisk billig udbyder
Dansk Net har de sidste mange år været blandt de absolut billigste bredbåndsudbydere i Danmark, hvilket flere gange er dokumenteret af IT og Telestyrelsens prisguide (teleguide.dk). Lige nu koster 20/2 Mbit 199 kr. om måneden de første 6 måneder og herefter er prisen 299 kr. om måneden. For 39 kr. om måneden kan man ringe lige så meget man vil til fastnettelefoner i Danmark.

Ingen binding lig med bedre kundeservice
Som noget helt nyt har Dansk Net fjernet bindingsperioden på sine produkter således at der i dag kun er et opsigelsesvarsel på 30 dage. Kristian Sørensen udtaler: "For at vise vores kunder at vi selv tror på, at vi kan gøre dem tilfredse uden at give dem håndjern på, har vi nu valgt at fjerne bindingsperioden som stadig eksisterer hos næsten alle bredbåndsudbydere." Kristian Sørensen fortsætter: "Hvis ikke vi lever op til vores ansvar som bredbåndsudbyder og sikrer kunden en god oplevelse, skal vi være de sidste der står i vejen for at kunden kan vælge at prøve et andet selskab. Vi tror så meget på vores koncept at vi nu definitivt sikrer kundens frie valg." slutter Kristian Sørensen.

Dansk Net er i dag blandt de større udbydere af ADSL og VDSL baserede bredbåndsforbindelser. Målet for 2011 er at blive den femte største xDSL udbyder i Danmark.

Om Dansk Net
Dansk Net er stiftet i 2005 med en vision om at levere billigt bredbånd og telefoni. Netværket er hvert år blevet udvidet til i dag at være landsdækkende. Med hastigheder fra 5 til 40 Mbit er der et bredbåndsprodukt til ethvert behov, og priserne er blandt de absolut bedste. Dansk Net tror på at vejen til succes er glade og tilfredse kunder, hvilket afspejler sig i alle aspekter af virksomheden. Dansk Net er ejet af en privat dansk investor og er fuldstændig uafhængigt af de store etablerede teleselskaber i Danmark.

Relevant information

http://www.dansknet.dk



Pressekontakt


Firma

DanskNet A/S
Markedsgade 8, 1. sal
4300 Holbæk, Danmark

  +45 46 90 88 88
  +45 30 72 53 52

http://www.dansknet.dk

Modtag nyheder fra DanskNet A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater