Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-11   -   Pressemeddelelse

Hastighed er underordnet?

Hvad sker der med bredbåndsydelsen når prisen ikke længere kan blive meget billigere? Hos Dansk Net har dette været et af de store spørgsmål. Efter at have lavet undersøgelser omkring kundens behov og ønsker er svaret klart: Alt skal være inkluderet!

Der er efterhånden rift om kunderne på et stagnerende bredbåndsmarked hvor kunderne er vant til at få høje hastigheder til lave priser. Derfor vælger Dansk Net nu at fokusere væk fra internethastighed kontra pris og i stedet er målet at levere den bedste pakke bestående af bredbånd og telefoni (fastnet og/eller mobil), den bedste samlede pris og den bedste service.

"Vi har fundet frem til at den pakke som de fleste efterspørger, består af både bredbånd og telefoni, enten i form af mobil og/eller fastnet. For at imødekomme dette starter vi nu med to pakker hvor kunden får helt op til enten 20/2 Mbit eller 40/5 Mbit. Desuden skal det ikke længere koste kunden noget at skifte til Dansk Net. Derfor er oprettelsen og leveringen gratis, og der medfølger altid trådløst udstyr." Udtaler Kristian Sørensen, adm. direktør i Dansk Net.

Hvor der i gamle dage blev fokuseret meget på hastighed/båndbredde med mange forskellige varianter og priser, er tendensen i dag at der fokuseres meget mere på kundeservice, stabilitet og muligheder. Derfor har Dansk Net nu indskrænket hastighedsvarianterne til kun to men vælger at lave flere forskellige pakker, der inkluderer eks. fastnet eller mobiltelefoni. I fremtiden er det vores klare mål, at der også er mulighed for sikkerhedspakker, backup, Video On Demand, musik og TV.

"Danskerne er efterhånden vant til at få høje hastigheder til lave priser. Derfor er trenden, at kunden ønsker mest muligt udover hastighed for sine penge. I Dansk Net har vi valgt at sige, at man enten kan vælge en hastighed til det normale behov eller en hastighed til det store behov. Kunderne garanteres en minimumhastighed så de altid ved hvad de kan regne med. Vi sætter ingen begrænsning på forbindelsen og leverer simpelthen alt det den kan trække." siger Kristian Sørensen og fortsætter: "Udover internetadgangen får kunden et gratis fastnet telefon abonnement hvor alle opkald til dansk fastnet er gratis, hverken samtalen eller opkaldet koster noget. Desuden forærer vi oprettelsen, leveringen og opgraderingen til trådløst udstyr til kunderne."

Den lille udfordrer alle de store!
Dansk Net er gået fra at være en lille udbyder med fokus på København til i dag at være landsdækkende med centraler i alle danske byer og derfor er det muligt for stort set alle at få glæde af de nye tilbud. Udover billigt bredbånd og fast telefoni tilbyder Dansk Net mobiltelefoni og fra den 25. marts også mobilt bredbånd. Det er endda meningen at have et TV produkt klar i løbet af 2011.

Fokus skal være på kundens muligheder og service
For at klare sig i et marked med meget høj konkurrence er der nogle ting, som kan gøre en forskel. Pris, hastighed, service, muligheder og stabilitet. Normalt fokuserer en udbyder på en eller to af disse ting men Dansk Net vælger en anden tilgang. Kristian Sørensen udtaler: "Vi har brugt de sidste 6 år på at lave et selskab der er bæredygtig, hvor vi kan tilbyde kunderne de bedste produkter til meget lave priser og de seneste to år har vi fokuseret ekstremt meget på kundeoplevelse, service og muligheder. Det gør at vi nu kan give kunderne det de ønsker og stadig til Danmarks bedste priser ".

Om Dansk Net
Dansk Net er stiftet i 2005 med en vision om at levere billigt bredbånd og telefoni. Netværket er hvert år blevet udvidet til i dag at være landsdækkende. Med hastigheder helt op til 40 Mbit er der et bredbåndsprodukt til ethvert behov, og priserne er blandt de absolut bedste. Dansk Net tror på at vejen til succes er glade og tilfredse kunder, hvilket afspejler sig i alle aspekter af virksomheden. Dansk Net er ejet af en privat dansk investor og er fuldstændig uafhængigt af de store etablerede teleselskaber i Danmark.

Relevant information

http://www.dansknet.dk



Pressekontakt


Firma

DanskNet A/S
Markedsgade 8, 1. sal
4300 Holbæk, Danmark

  +45 46 90 88 88
  +45 30 72 53 52

http://www.dansknet.dk

Modtag nyheder fra DanskNet A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater