23/10-19
-
Pressemeddelelse
DANTRAFO A/S overtager produktionen fra Overgaard Transformere ApS
Klaus Overgaard fra Overgaard Transformere har valgt at overdrage selskabets produktion af transformere og induktive komponenter til DANTRAFO.
DANTRAFO er en af Danmarks førende producenter af transformere og induktive komponenter. Ejeren Ivan Gam ser flere synergier ved denne akkvisition, såvel i relation til en bredere produktportefølje som synergier ved at samle produktionen.
Begge selskaber har over 40 års erfaring i branchen og repræsenterer en stor del af dansk transformerproduktion over mere en generation.
Klaus Overgaard udtaler: ”Det har været vigtigt for mig, at vi fandt en efterfølger, der med sikker hånd kan fortsætte med at servicere vores kunder til deres fulde tilfredshed, og her var DANTRAFO det mest oplagte valg.”
Ivan Gam udtaler: ”Overgaard Transformere repræsenterer gode tekniske konstruktioner og godt håndværk, og vi er stolte over at kunne lægge denne portefølje ind i vores eget sortiment. Overtagelsen er en del af vores strategi, hvor vi gerne deltager aktivt i branchekonsolideringen.”
DANTRAFO overtager pr. 1. oktober 2019 produktionsudstyr, lager, designrettigheder, og har ansat den tekniske sælger og konstruktør, der gennem de seneste mange år har været primær kontaktperson for de fleste kunder i Overgaard Transformere.
Dette betyder, at der ved overdragelsen vil være sikret en stor grad af kontinuitet i forhold til både teknologi og kundesupport. Dantrafo ser frem til at servicere kundeporteføljen fra Overgaard Transformere.
###
Dantrafo Group har siden etableringen i 1979 udviklet sig til en af Skandinaviens førende producenter af transformere og induktive komponenter. Produkterne sælges primært til industrielle kunder i Europa og Asien. Der er forsknings- og udviklingsafdelinger i Danmark, Sverige og Kina med stor erfaring i at løse industrielle kunders behov. Dantrafo Group kan efterfølgende tilbyde en optimal produktionsløsning afhængig af produkt, volumen og ønsket leveringstid. Dantrafo A/S etablerede i 2004 et 100 % ejet datterselskab i Suzhou i Kina, der fremstiller transformere og induktive komponenter til kunder i Asien og Europa. Dantrafo A/S kan gennem et 100 % ejerskab af fabrikken sikre en kontrolleret overførsel af produktion til og fra Kina. Der er endvidere højt specialiseret produktion i Åmål i Sverige. Alle fabrikker er ISO 9001 certificerede.
Pressekontakt
Ivan Gam
Koncernchef
76 28 29 90
20 32 96 39