18/09-12
-
Pressemeddelelse
Nyt netværk i det gamle gymnasium
Efter sparring med datacompagniet er den københavnske Ingrid Jespersens Gymnasieskole i dag fremtidssikret med en sikker, trådløs netværksløsning. Skolen kan dermed håndtere forventningen fra såvel elever og forældre som lærere og ledelse om stabilt at være online over alt på skolens område.
I 1894 blev Ingrid Jespersens Skole (IJG) for piger etableret i en villa på Østerbro. I dag er omgivelserne skiftet ud med større bygninger, fyldt med moderne elever og deres mange håndholdte devices som bærbare pc'ere, smartphones og tabletter. Det førte over årene til, at netværket på Ingrid Jespersens Gymnasieskole endte i et forældet system med mange knopskydninger: En udvikling, der skulle vendes!
"Kast jer bare ud i at etablere et trådløst netværk, der dækker hele skolens område", lyder det fra Mikhail Ivanov, Systemadministrator på Ingrid Jespersens Gymnasieskole, til andre uddannelsesinstitutioner.
Som eneansvarlig har han tidligere vedligeholdt de mange knobskydninger på skolens net. I dag er han lettet over at administrere én løsning, som nemt kan skaleres via en central router og opsætning af flere eller færre Access Points på skolens arealer.
"Vi holder IT-statusmøder med ro i sindet, for vi hører typisk kun fra brugerne, når netforbindelsen ikke fungerer som forventet, og det sker uhyre sjældent i dag. I stedet for at rette fejl, kan vi fokusere på at udvikle netværket og løbende give sikker adgang til flere online services i takt med at de efterspørges."
SKOLEN SPEJLER SAMFUNDET
Netværksløsningen på IJG er bygget op af Fortinet hardware og sikkerhedssoftware samt rådgivning af Datacompagniet som ekstern IT-partner. Udfordringerne var bl.a. at håndtere netadgang med forskellige rettigheder for hhv. elever og lærere/administration, og at tillade eleverne at benytte egne maskiner.
"I dag indebærer det at være en attraktiv gymnasieskole bl.a., at vi kan tilbyde en trådløs netadgang, som er sikker og stabil - over hele skolen og 24/7/365. Det gør det muligt at integrere netforbindelsen fleksibelt i undervisningen, så lærere og elever har samme vilkår, som de er vant til at have i andre sammenhænge."
En god gymnasieskole skal m.a.o. spejle resten af samfundet, der i dag er gearet til, at vi ganske enkelt bare henter, hvad vi har brug for i IT-skyen oven over os - om vi sidder i toget eller i klasselokalet.
"At vi nu selv kan justere alle settings i netværksløsningen, har givet os langt bedre muligheder for at styre sikkerheden helt ned på klientniveau. Med support fra Fortinet og datacompagniet har vi løftet os op i ligaen af gymnasieskoler, der er rustet til en hverdag med netadgang til mere end én device pr. elev".
Elever, lærere og ledelse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole kan i dag tage for givet, at de har et stabilt og sikkert netværk, som trådløst er tilgængeligt over alt på skolens område. Det gør IJG i stand til at brande sig som en privat gymnasieskole med en velfungerende IT-infrastruktur.
OM DATACOMPAGNIET A/S
I datacompagniet forpligter vi os til at levere optimale og relevante IT-løsninger. Målet med vores rådgivning og salg er konsekvent, at hver kunde får muligheden for at få det maksimale ud af deres IT-infrastruktur. På den måde hjælper vi vores kunder til at kunne fokuserer på det, der er vigtigt for dem. Det er med til at frigøre energi, de kan bruge til at drive og videreudvikle deres kerneforretning.
Relevant information
http://www.datacompagniet.dk