Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/04-11   -   Pressemeddelelse

140 LUKSUS ferieboliger solgt 4 dage!

140 luksus ferieboliger solgt på 4 dage!

Det smukke forårsvejr lokkede sammen med favorable priser på luksus ferieboliger flere tusinde besøgende til Åbent-hus-dagene på det nyåbnede ferieresort Dayz Rømø Golf & Wellness i påskedagene.

I påsken inviterede de nye ejere af Dayz Rømø Golf & Wellness, Bjarne Bøgh Jensen (Dayz Resorts) og Martin Iversen ( Fiskenæs A/S) til Åbent Hus og til salg af de 140 luksus ferieboliger, som hører til resortet.

"Det har været helt overvældende og vi er meget glade og stolte over det store fremmøde. Trods en generel nedgang i feriehussalget og de seneste ugers advarsler fra fremtrædende finansfolk om risikoen ved feriehus-køb, har vi nu alligevel mødt optimisme blandt de fremmødte og har kunnet underskrive salgsaftaler og dermed byde velkommen til 140 nye feriehusejere. Vores ejendomsmæglere på stedet havde sammen med vores personale travle dage og købelysten var stor - også blandt de yngre målgrupper", udtaler Bjarne Bøgh Jensen.

"Vi har tilpasset konceptet på stedet til en bredere målgruppe - og ønsker dermed modsat tidligere ejere også at give plads til børnefamilierne på stedet . Der er bl.a. etableret legeplads og multibane, og samtidig har vi åbnet op for at børnene kan nyde den indendørs pool. På udvalgte tidspunkter på dagen, kan børn også opleve det skønne wellness-område sammen med deres forældre. Disse tilpasninger, golfbanen, unik beliggenhed - og ikke mindst de stærkt reducerede boligpriser, har gjort det til en attraktiv investering for flere generationer fra hele landet, " fortsætter Bjarne Bøgh Jensen.

De nye feriehusejere får med partnerskabet med Dayz Resorts også glæde af de etablerede funktioner for alt det praktiske omkring udlejning, markedsføring og servicering af gæsterne.

Ferieboligerne på Dayz Rømø Golf & Wellness findes i to typer på henholdsvis 97 og 112 kvadratmeter. De blev solgt fra 1.195.000 kroner, hvilket er under halvdelen af tidligere udbudte salgspriser på stedet.

For yderligere information kontakt Bjarne Bøgh Jensen, indehaver af Days Resorts, på telefon 26 17 48 48 eller e-mail bbj(at)seawest.dk samt Martin Iversen, direktør for Fiskenæs A/S, på telefon 20 46 90 71 eller e-mail mi(at)marinafiskenaes.dk.

Fakta om Dayz Resorts:
Danmarks største privatejede feriecenter-koncern Dayz Resorts består af i alt otte feriecentre i Jylland. Foruden Dayz Rømø Golf & Wellness omfatter kæden Dayz Rønbjerg, Dayz SeaWest Nymindegab, Dayz Ebeltoft (Øer Maritime Ferieby), Dayz Kattegat, Dayz Fanø Bad, Dayz Marina Fiskenæs og Dayz Grønhøj Strand.

I 2010 havde Dayz Resorts en driftsomsætning på cirka 150 millioner kroner, og det samlede antal overnatninger beløb sig samme år på godt 560.000, fordelt på koncernens 8 feriecentre og cirka 1400 ferieboliger.

Relevant information

http://dayz.dk


Pressekontakt


Firma

Dayz Resorts
Ortenvej 80
6800 Varde, Danmark

  76520050
  22681851

http://www.dayz.dk

Modtag nyheder fra Dayz Resorts på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater