05/01-10
-
Pressemeddelelse
Smid fedtet og få mere energi
Tiden er kommet til at realisere det dybtfølte nytårsforsæt, som blev slynget ud over champagnen den sidste aften i 2009. Tab dig - og bliv gladere, få mere overskud og se dig selv i spejlet med et smil på læben.
Tusindvis af danskere kan tale med om de forandringer, der sker, når man gennemgår et vægttabsforløb med sund kostomlægning. Ikke nok med at du reducerer ri¬sikoen for at udvikle en masse overvægtsrelaterede livsstilssygdomme. Dit energiniveau bliver desuden kraftigt forøget, og dit humør bliver væsentligt bedre.
De rigtige kalorier
De Danske Vægtkonsulenter (DDV) har udviklet et nyt kostprogram, som kan hjælpe dig til et bedre liv på idealvægten. Kostprogrammet er blevet til med vejledning fra læger og diætister og tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger, blandt andet en korrekt kaloriebalance. "Det handler om at få sat system i kostvanerne efter en kostplan, der vejleder om de daglige mængder. Det er en af grundstenene bag en sundere livsstil og et varigt vægttab," siger stifteren af DDV, Inge Kauffeldt.
Tab et kilo om ugen
Det nye kostprogram er designet til at gøre det nemmere for dig at tabe næsten et kilo om ugen. "Der er nu kun én grønsagsgruppe i det nye kostprogram. Det betyder, at der ikke længere er begrænsning på visse grønsager, som måske indeholder mange kulhydrater, men som samtidig er rige på fibre og derfor rigtig gode for kroppen," siger Inge Kauffeldt.
Derudover er der nu felter i kost¬programmet, hvor du kan registrere 30 minutters fysisk aktivitet hver dag, så du ikke glemmer den vigtige motion. Nytårsforsætter bliver hvert år smidt i den mentale glemmekasse. Men det slanke forsæt er vigtigt at overholde - ikke bare for selvtillidens, men også for helbredets skyld.
Kostprogrammet fås fra 11. januar 2010.
Relevant information
http://www.vaegtkonsulenterne.dk