Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/01-10   -   Pressemeddelelse

Har du diabetes uden at vide det?

Hvis du som kvinde har et taljemål over 88 cm. eller som mand over 102 cm. kan du have diabetes type 2 uden at vide det. Diabetes kan være dødelig, hvis den ikke behandles.

Hvert 10. sekund dør et menneske af diabetes et sted i verden. Samtidig bliver to personer ramt af sygdommen. Derfor foretager De Danske Vægtkonsulenter en opsporingskampagne for at lokalisere personer, der er i risikozonen for at udvikle sygdommen eller allerede har fået den uden at vide det. Omkring 200.000 danskere har en uopdaget type 2-diabetes. Mellem 500.000-700.000 har allerede forstadier hertil. Ud af en population på ca. 5.5 mio. mennesker svarer dette til, at ca. hver 10. person har eller får type 2-diabetes.

Overvægtige i farezonen
Cirka halvdelen af uopdagede type 2-diabetikere har allerede på diagnosetidspunktet udviklet komplikationer. Men sådan behøver det ikke at være. Opdager man symptomerne i tide, og får man den rette behandling, kan man få en optimal livskvalitet, sygdommen til trods. Da svær overvægt og udvikling af diabetes type 2 ofte hænger sammen, tilbyder De Danske Vægtkonsulenter (DDV) i samarbejde med Diabetesforeningen hjælp til at lokalisere sygdommen. Alle besøgende i alle DDV's afdelinger tilbydes derfor gratis taljemåling og rådgivning fra den 25. til den 29. januar. Alle vil samtidig få udleveret et gratis måleskema, så de selv kan holde øje med centimeterne fremover. Hvis du udover for stort taljemål desuden kan svare ja til ét af følgende spørgsmål, bør du tale med din læge:

· Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe?
· Har du forælder eller søskende med diabetes?
· Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesteroltal?
· Har du haft diabetes under din graviditet?

Derudover kan diabetes medføre symptomer som:
· Hyppig blødning fra tandkødet eller paradentose
· Følelsesforstyrrelser i fødder og hænder
· Tørhed i slimhinder
· Potensproblemer
· Svigtende syn og forandringer i øjnene

Du kan læse mere om Opsporingskampagnen på www.diabetes.dk og på www.vaegtkonsulenterne.dk

Relevant information

http://www.vaegtkonsulenterne.dk


Pressekontakt


Firma

De Danske Vægtkonsulenter A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  70 23 73 93

http://www.vaegtkonsulenterne.dk

Modtag nyheder fra De Danske Vægtkonsulenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater