08/02-10
-
Pressemeddelelse
En weekend i paradis
Forkæl dig selv i smukke omgivelser med lækker, sund mad og sjove aktiviteter.
Giv dit vægttab en kickstart med en wellness weekend.
"Kend din krop og mærk den. Vi har kigget os selv efter i krogene og skrubbet de urene celler væk. Ikke kun de døde hudceller i ansigtet under hudplejedelen, men også de usunde hjerneceller, der somme tider spiller os et puds." Det sagde en af deltagerne efter et af de foregående wellness-ophold, som De Danske Vægtkonsulenter (DDV) arrangerede.
Rens ud i krop og psyke
Og det er netop det, det handler om. At lære sig selv lidt bedre at kende og få renset ud i krop og psyke, når DDV fra fredag til søndag i uge 9 tager til Christianslyst syd for den tyske grænse. De smukke omgivelser på halvøen Angel sætter rammerne om et ophold, der sætter fokus på legeme og sjæl.
Blandt aktiviteterne er der spa, yoga, massage og ryste-sammen-aften, hvor der er mulighed for at lære ligesindede at kende. Der bliver serveret både morgenmad, frokost og lækre aftensmåltider - alle tilberedt efter DDV's lægegodkendte kostprincipper. Opholdet er kun for kvinder og finder sted fra fredag den 5. til søndag den 7. marts. Det koster 1.798 kroner inkl. aktiviteter og fuld forplejning.
Relevant information
http://www.vaegtkonsulenterne.dk