16/02-10
-
Pressemeddelelse
Ung & Slank
Børn ønsker sig ofte at blive store, så de selv kan bestemme. Men flere og flere børn bliver for store - endnu inden de er blevet voksne.
"Overalt i medierne, på gaderne og i busserne bombarderes vi med reklamer for McDonald's, Coca Cola, pizzeriaer og slik", udtaler Inge Kauffeldt, stifter af De Danske Vægtkonsulenter. "Målgruppen er helt klar: Det er børn, teenagere og de unge, som reklamerne henvender sig til. Det er ikke altid lige nemt at stå imod. For fristelserne er store - rigtig store. Dobbelte eller tredobbelte burgere, kæmpepizzaer, 2 liters sodavand m.m.. Alting skal være stort, BIG. Hvis det så endda bare ikke samti-dig var usundt og fedende". Tænk, hvis der fandtes en kogebog med opskrifter på sunde pizzaer, lasagne, parisertoast, flæskestegsburger og grillpølser. For slet ikke at tale om chokoladekage, lagkage, vingummi og lakridser. Og tænk hvis retterne oven i købet var slankende!
Sund 'junkfood'
"Bogen findes allerede," fortæller Inge Kauffeldt. "Bogen hedder 'Ung & Slank', og her får du - hvor utroligt det end lyder - opskrifter på sunde varianter af den slags mad, der traditionelt går under betegnelsen junkfood eller fastfood, og som vi normalt henter på den lokale tankstation eller i den nærmeste grillbar. Du får opskrifter på madpakker, frokoster, middage, supper, desserter, milkshakes og slik & søde sager samt et eksempel på, hvordan du kan sammensætte en hel uges måltider - lige fra morgenmad til aftenhygge."
Ung & overvægtig
Mange dårlige vaner grundlægges desværre i de unge år og slæbes med ind i teenageårene og voksenalderen. Trætte forældre køber sig ofte fri med junkfood, cola og slik.
At være ung og overvægtig medfører i mange tilfælde isolation og udelukkelse fra fællesskabet. Drillerier, ydmygelser og diskrimination er ofte hverdagskost for de overvægtige. Det er heller ikke nemt at følge med i de hektiske og konditionskrævende lege og aktiviteter, og i skolen bliver idræt og gymnastik ofte fravalgt af frygt for drillerier. Og de gode fester bliver man aldrig inviteret med til.
Ungdomstilbud og ekstra lommepenge
"De Danske Vægtkonsulenter gør noget ved det og har gjort det længe", fortsætter Inge Kauffeldt. På vores hold overalt i Danmark slanker vi flere og flere børn, teenagere og unge mennesker og hjælper dem med at finde andre og sundere kostvaner. Med vores særlige 'Ungdomstilbud' bliver det mere end almindeligt interessant at tabe sig. Børn under 15 år får nemlig her ugeafgiten på kr. 70,- retur af vægtkonsulenten, hvis de har tabt sig mere end 500 g siden forrige uge."
Bogen 'Ung & Slank' kan fås i Bog & Idé, i De Danske Vægtkonsulenters afdelinger og på www.vægtkonsulenterne.dk
Relevant information
http://www.vaegtkonsulenterne.dk