Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/09-10   -   Pressemeddelelse

Sund & slank - for altid!

De fleste sukker efter en slank krop og et godt helbred, men det er ikke alle, der er villige til at gøre det arbejde, der skal til. Der findes et hav af såkaldte mirakelkure, der lover dig en fastere krop på ingen tid. Men hvis du gerne vil opnå et sundt og varigt vægttab, er der ingen smutveje.

"Hvis det er rigtigt, at man er, hvad man spiser, er det temmelig foruroligende at tænke på, at så mange børn og voksne dagligt lever af usund fastfood, der sætter både deres sundhed og idealvægt over styr," siger Inge Kauffeldt.

Men det er helt op til dig, hvordan du vil leve. Det er essensen i den nye bog 'Vejen til et sundt & slankt liv'. Der er dog ingen, der siger, du ikke må få hjælp til at leve sundt - og det er formålet med bogen og i det hele taget med De Danske Vægtkonsulenters virke. I den nye bog får du nyttige informationer og gode redskaber, så du selv kan tage ansvar for at leve et sundt og godt liv.

Du får svar på spørgsmål som:
Hvordan stabiliserer jeg mit blodsukker? Hvordan opretholder jeg en korrekt energibalance, og hvad er antioxidanter? Desuden er der til hvert afsnit knyttet nogle dejlige opskrifter, så du kan forene det teoretiske med det praktiske. Alle opskrifter og råd tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger, hvor indtag af de rigtige næringsstoffer, færre kalorier og daglig motion indgår som de vigtigste elementer i et sundere og slankere liv.

Viden om sundhed & ernæring
Når snakken falder på mad og kostvaner, er der altid noget, vi ikke må - så er det ene usundt og så er det andet kræftfremkaldende. Den ene dag siger eksperterne, at vi skal drikke masser af mælk, dagen efter får vi at vide, at det er usundt. Hvad skal vi tro på? Hvad skal vi forholde os til?

'Vejen til et sundt & slankt liv' er bogen til dig, der gerne vilhave nogle enkle facts og basal viden om sundhed og ernæring, så du selv kan holde dit kolesterolniveau lavt, få balance i dit kalorieindtag og undgå vægtforøgelse.

De gode grønsager
Grønsager spiller en vigtig rollei bogens opskrifter, for det er i grønsager og frugter, vi finder den fantastiske smag og de fleste af de næringsstoffer, vitaminer, mineraler og kostfibre, som din krop sandsynligvis mangler for igen at komme op i femte gear.

Mange tror fejlagtigt, at det er i fedtet og kødet, at den gode smag findes, men det er ikke altid rigtigt. "Smagsindtryk får vi primært fra krydderier, friske grønsager og frugter. Smag og konsistens varierer kraftigt afhængigt af måden, hvorpå de tilberedes. Smagsvariationen er langt større end for kød, fordi slagtekvæg oftest opfostres på smagsløst foder," siger Søren Toubro, overlæge og økologisk kvægbonde.

Mad er medicin
Kosten er - sammen med daglig motion - vejen frem mod en sundere livsstil og en større livskvalitet. Mad er ikke kun mad. Med de rette næringsstoffer og i de rigtige mængder er den også din medicin. Brug bogen som et kombineret opslagsværk, der samtidig indeholder gode opskrifter på sunde og slankende frokoster, middage, desserter og mellemmåltider.

'Vejen til et sundt & slankt liv' kan købes i Bog & Idé, i De Danske Vægtkonsulenters afdelinger og på hjemmesiden: www.vaegtkonsulenterne.dk.

Relevant information

http://www.vaegtkonsulenterne.dk


Pressekontakt


Firma

De Danske Vægtkonsulenter A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  70 23 73 93

http://www.vaegtkonsulenterne.dk

Modtag nyheder fra De Danske Vægtkonsulenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater