20/10-10
-
Pressemeddelelse
Bliv slank og sund for livet
Når mænd og kvinder slanker sig ved f.eks. pulver- eller pillekure, ryger de tabte kilo som regel hurtigt på igen. Men en ny undersøgelse viser, at en sund omlægning af kosten for de fleste bliver en livslang vane.
De sunde madvaner varer ved - også efter at idealvægten er nået. Sådan lyder knap 90 procent af svarene i en undersøgelse foretaget af De Danske Vægtkonsulenter (DDV).
"Det er ikke kun godt for vægten og selvtilliden, men også for den generelle sundhed og livskvaliteten hos den enkelte," siger Inge Kauffeldt, stifter af DDV. Og ifølge Kauffeldt er det lige præcis det, der er målet for en kostomlægning:
Idealvægt, sundhed og livskvalitet, som varer livet ud.
"Rigtig mange af vores medlemmer har i årevis forsøgt sig med mislykkede og usunde slankekure. Vi forsøger at vise folk, at gode madvaner - med plads til både fedt, kulhydrater og naturlige sødestoffer i de rigtige mængder - er den sundeste måde at opnå og fastholde idealvægten på."
Prøv nye råvarer
Mere end tre fjerdedele af dem, der har deltaget i undersøgelsen,opdager nye madvarer under deres kostomlægning. 1.406 DDV-medlemmer danner grundlaget for spørgeskemaundersøgelsen, og ud af dem har over tusind spist frugter, grønsager og fisk, som de aldrig har prøvet før.
"Mange af os er desværre groet fast i en ond spiral af fast-food og færdigretter. Når vi en sjælden gang laver mad selv, er det klassikere som frikadeller eller fiskefileter, der ryger på bordet. Men det er faktisk muligt at lave spændende og smagfuld mad, der ikke svømmer i kalorier og tilsætningsstoffer, og som giver smagsløgene nye oplevelser," pointerer Inge Kauffeldt.
Hun opfordrer os alle til at holde øje med årstidens frugt og grønt, for der findes så meget mere og andet end de evindelige agurker og tomater. "Jeg kan ofte undre mig over, at indbyggerne i et land som Danmark, der er omgivet af hav, spiser så lidt fisk.
Det er jo nem, sund og fantastisk velsmagende mad, og fisk behøver ikke være dyrt, som mange tror."
Gratis opskrifter
Som medlem af DDV får du via hjemmesiden gratis adgang til nye opskrifter hver måned. Samtidig er der gode besparelser at hente på de mange opskriftsbøger, der både beskæftiger sig med specifikke madgrupper, som bl.a. kød, fisk, grønt og frugt og med mere overordnede temaer, som f.eks. årstidernes specialiteter.
Relevant information
http://www.vaegtkonsulenterne.dk