Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/11-10   -   Pressemeddelelse

Overvægtige har mindre lyst til sex

Næsten halvdelen af de overvægtige har problemer i dobbeltsengen ifølge en undersøgelse foretaget af analysebureauet Director for De Danske Vægtkonsulenter.

Mange overvægtige har et lavt selvværd og dårlig selvtillid, og det smitter blandt andet af på deres sexlyst. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af analysebureauet Director svarer hele 40 % af de adspurgte, at deres lyst til lagengymnastik er blevet mindre i takt med, at vægten er steget. Men det er ikke kun mindreværdsfølelserne, der præger sexlivet. Mange overvægtige er også fysisk hæmmede, så det kan være udfordrende og udmattende at være sammen med partneren. De fysiske udfordringer kan gøre sex til en sur pligt og ikke et samvær, der skal nydes. Den manglende lyst til partneren kan give dårlig samvittighed, der kan resultere i trøstespisning, der giver mere overvægt, og så er en ond cirkel skabt.

"Fedme påvirker ikke kun den overvægtige - partneren er også følelsesmæssigt involveret. Ofte opfattes overvægt som en direkte følge af dovenskab, grådighed og mangel på kontrol, og mange overvægtige føler sig socialt udsatte og isolerede. Det generelle syn på overvægt kan også have indflydelse på, hvordan vores partner opfatter os," pointerer Inge Kauffeldt, der er grundlægger af De Danske Vægtkonsulenter (DDV). Inge Kauffeldt driver til daglig DDV's afdeling på Frederiksberg, og her sættes der hver uge tid af til at diskutere de både psykiske og fysiske problemer, som medlemmerne døjer med. Ofte er overvægtige nemlig endnu mere optagede af, hvordan andre opfatter dem end af de sundhedsmæssige risici, der er ved at veje for meget. Fællesskabet med andre, der kæmper med vægten, skaber derfor et forum, hvor mange for første gang kan tale åbent om deres usikkerhed og manglende selvtillid.

Gennem de sidste 30 år har DDV hjulpet tusindvis af overvægtige til et bedre og sundere liv. I takt med at kiloerne rasler af, er det nemlig ikke kun det fysiske velvære, der bliver meget bedre. Selvværdet og livsglæden øges, og det smitter også af på sexlysten og forholdet til partneren.

Mænd mister også lysten

Overvægt spiller også ind på hormonernes aktivitet i kroppen. Et ph.d.-projekt fra Syddansk Universitet, der er baseret på undersøgelser af knap 800 mænd mellem 20 og 29 år, viser en klar sammenhæng mellem fedt på bugen og mængden af det mandlige kønshormon i blodet. Jo mere fedt, jo mindre mandligt kønshormon. Undersøgelsen viste også, at overvægt giver mænd svagere muskler, dårligere kondi og muligvis dårlig sædkvalitet og manglende sexlyst. Det positive budskab er, at et vægttab bringer hormonerne tilbage i kroppen, og dermed skulle sexlysten også gerne vende tilbage. Så det er endnu et argument for at gå i gang med et vægttab, hvis livremmen er i det yderste hul.

Relevant information

http://www.vaegtkonsulenterne.dk


Pressekontakt


Firma

De Danske Vægtkonsulenter A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  70 23 73 93

http://www.vaegtkonsulenterne.dk

Modtag nyheder fra De Danske Vægtkonsulenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater