06/12-10
-
Pressemeddelelse
Skyd genvej til et varigt vægttab
En ny, stor kostundersøgelse viser, at de eksisterende kostråd i nogle tilfælde skal gradbøjes, hvis man ønsker at holde vægten eller endda skal tabe sig.
Verdens hidtil største kostundersøgelse 'Diogenes' viser, at hvis man spiser mange grønsager, magre kød- og mejeriprodukter og færre stivelseskalorier som f.eks. hvidt brød, pasta og polerede ris, er det nemmere at holde vægten eller at tabe sig. 772 europæiske familier - heriblandt en række danske familier - deltog i undersøgelsen, der skulle teste, hvilken kost der var bedst til at forebygge overvægt ud fra den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering af appetitten.
Undersøgelsen viste, at en proteinrig kost med lavt glykæmisk indeks virker bedst, når det gælder om at holde vægten. Det skyldes, at kosten simpelthen mætter mere. Det var tydeligt, at de deltagere, som spiste en proteinfattig kost med et højt glykæmisk indeks, tog mest på, hvorimod de deltagere, som fik en proteinrig kost med et lavt glykæmisk indeks, tog mindre på. En kost med et højt indhold af protein er for eksempel magert kød, fjerkræ, fisk, æg og magre mejeriprodukter. Protein mætter nemlig væsentlig bedre end både kulhydrater og fedt.
Spis dig slank
Det budskab undrer ikke stifteren af De Danske Vægtkonsulenter (DDV): "Det er præcis de grundprincipper, DDVs kostprogram bygger på. Vi har 30 års jubilæum til næste år, og gennem årene har tusindvis af mennesker tabt sig og efterfølgende holdt idealvægten ved at spise efter vores kostprogram. Det bygger på fødevarer, der giver en langsom fordøjelse og dermed et mere stabilt blodsukker og større mæthed. Hovedtanken er, at man skal kunne spise sig dejligt mæt i sunde og varierede måltider i løbet af dagen samtidig med, at man taber i gennemsnit 1 kilo om ugen," pointerer Inge Kauffeldt.
Når man har tabt sig, gælder det om at holde sig på idealvægten, og her er der også støtte at hente hos DDV i form af et stabiliseringsprogram og tilbud om gratis vejning og undervisning i de mere end 100 lokale afdelinger rundt omkring i Danmark.
Relevant information
http://www.vaegtkonsulenterne.dk