Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/12-10   -   Pressemeddelelse

Ny fødevareserie uden sukker og kunstige sødemidler

Ved årsskiftet lanceres fødevareserien åblomst, som gør det lettere for forbrugeren at vælge sund, velsmagende mad uden sukker og kunstige sødemidler og med færrest mulige kalorier og tilsætningsstoffer.

Vi er godt i gang med at spise os syge, men den udvikling kan let ændres ved en kostomlægning og regelmæssig motion. Motionen må du selv i gang med, men en ny fødevareserie, åblomst, gør det nemt at tage ansvar for sig selv og leve sundt hver dag.

Serien kan kendes på blomsterlogoet, der signalerer alt det, serien står for:

Lethed - færrest mulige kalorier, intet sukker og ingen kunstige sødemidler.
Grønt - færrest mulige tilsætningsstoffer.
Blomst - ingen kunstige farvestoffer.

"Med åblomst-produkterne vil vi gerne hjælpe danskerne til et bedre liv på idealvægten. Ved at spise sundt kan man forebygge og afhjælpe livsstilssygdomme som overvægt, hjerte-karsygdomme og diabetes type 2. Vi har derfor taget udgangspunkt i de officielle kostanbefalinger om at minimere indtaget af kalorier, sukker, salt og tilsætningsstoffer samt øge indtaget af fuldkorn, fibre og grønt," siger direktør for åblomst, Thomas Møberg.

Foreløbig er der 6 produkter i fødevareserien: Vaniljeis, Kakaois m/vaniljecreme, Pizza med ost og skinke, Kylling i karry, Blå ost og Leverpostej. Serien forventes at blive udvidet med en lang række spændende produkter inden for det næste år.

Målgruppen er alle, der ønsker at leve sundt, og da kalorieindholdet er lavt, og da der ikke er tilsat sukker, er åblomst et oplagt valg også for diabetikere og andre, der ønsker at tabe sig eller holde idealvægten.

Godkendt af DVN
Produkterne i åblomst-serien har opnået godkendelse af Dansk Varefakta Nævn (DVN). Det betyder, at der er strenge kvalitetskrav til indhold og deklarering, og DVN tester løbende produkterne for at tjekke, at indholdet til stadighed lever op til de høje krav.

Alle produkterne forhandles i SuperBest, og de to is forhandles også i Spar, Føtex og Bilka.

Relevant information

http://www.vaegtkonsulenterne.dk


Pressekontakt


Firma

De Danske Vægtkonsulenter A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  70 23 73 93

http://www.vaegtkonsulenterne.dk

Modtag nyheder fra De Danske Vægtkonsulenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire