06/01-11
-
Pressemeddelelse
Tænketank bag ny revolutionerende fødevareserie
Det har taget tre år og involvering af mange virksomheder at udvikle de seks første fødevarer i åblomst-serien. Den er et svar på forbrugernes efterspørgsel på sunde og naturlige fødevarer.
Det skal være let at leve sundt og godt. Det var overskriften, da udviklingen af fødevareserien åblomst begyndte for tre år siden. Serien er udviklet med innovationsstøtte fra Fødevareministeriet, og i udviklingen af konceptet og fødevarerne er der blevet trukket på et team af kompetente ernæringseksperter, detailhandlere og fødevareproducenter. Foreløbig bliver der lanceret seks åblomst-produkter ved årsskiftet: Vaniljeis, Kakaois m/vaniljecreme, Pizza m/ost & skinke, Kylling i karry, Blå ost og Leverpostej. Og inden for det kommende år vil flere velsmagende produkter se dagens lys.
"Fødevareserien er udviklet til alle, der ønsker at leve sundt og forebygge livsstilssygdomme, men også personer, der vil tabe sig eller har diabetes type 2, vil have fordel af produkterne, for de har nemlig det ernæringsmæssige til fælles, at de skal spise sundt, styre indtaget af kalorier og undgå hurtigt omsættelige kulhydrater samt mættet fedt. Produkterne i åblomst-serien gør det lettere for dem at efterleve kostrådene," understreger direktør for åblomst, Thomas Møberg.
Sensationel udvikling
Produkterne er udviklet i samarbejde med flere fødevarevirksomheder, som alle er yderst kompetente inden for hver deres felt. Hver især har virksomhederne fundet frem til et optimalt produkt med den største velsmag, det lavest mulige kalorieindhold og til en fornuftig pris. "I udviklingen af åblomst-serien er der taget udgangspunkt i den nyeste forskningsmæssige viden inden for kost og ernæring. Udfordringen har været at skabe en god smag og konsistens, samtidig med at kalorieindholdet blev lavest muligt. Fællesnævneren for alle åblomst produkterne er: Nul sukker, nul kunstige sødemidler, få kalorier og 100 % god smag. Der er virkelig tale om et paradigmeskifte i fødevareudviklingen, når vi går fra sukker eller kunstige sødestoffer og over til naturlige sødestoffer, som hverken indeholder kalorier eller påvirker blodsukkeret," pointerer Thomas Møberg.
åblomst forhandles i SuperBest og Spar, og de to is forhandles desuden i Spar, Føtex og Bilka.
Relevant information
http://www.vaegtkonsulenterne.dk