10/01-11
-
Pressemeddelelse
Tag aldrig det tabte på igen
Et stabiliseringsprogram sikrer, at du efter en kostomlægning og et vægttab aldrig mere skal slås med overvægt.
I tusindvis af danskere har i 2010 opnået deres idealvægt ved hjælp af De Danske Vægtkonsulenters kostprogram, og de står dermed over for den næste store udfordring: at bevare vægten og den nyerhvervede sunde livsstil. Det allerbedste redskab i den proces er De Danske Vægtkonsulenters netop reviderede stabiliseringsprogram for 2011. Ud over en stabiliseringsplan for kvinder, mænd og unge, indeholder programmet også en detaljeret uge-for-uge vejledning om, hvordan man de første fem uger i stabiliseringsfasen administrerer overgangen fra overvægtig til normalvægtig.
De gamle, usunde værdier og vaner vil sikkert af og til dukke op igen, f.eks. i forbindelse med ferier, fester, jobskifte, sygdom eller lignende. Men stabiliseringsprogrammet giver gode råd til, hvordan man undgår faldgruber og fortsætter den sunde, nye livsstil, som har givet forøget energi og livsglæde. Der er også en grundig vejledning til, hvordan man langsomt men sikkert introducerer nye fødevarer i den daglige kost uden at tage de tabte kilo på igen. Ved hjælp af et smiley-system guides læseren til at spise fornuftigt af de fødevarer, som måske tidligere var med til at øge vægten.
Hold kontakten til afdelingen
Stabiliseringsprogrammet udleveres til medlemmerne, når de har nået deres idealvægt. Er man først blevet stabiliseret, vil man altid kunne møde op til gratis rådgivning og vejning, så længe man holder sin stabiliseringsvægt. Alle erfaringer viser nemlig, at der er størst chance for at holde sin idealvægt, hvis man bevarer kontakt til den lokale DDV afdeling og jævnligt bliver vejet og inspireret til en fortsat sund levevis af vægtkonsulenten. Man kan godt tabe sig ved udelukkende at omlægge sin kost, men når idealvægten er nået, er det nødvendigt at motionere jævnligt for at bevare vægten. Derfor indeholder stabiliseringsprogrammet også et afsnit om motion, som man kan lade sig inspirere af.
Relevant information
http://www.vaegtkonsulenterne.dk