Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/01-11   -   Pressemeddelelse

Naturlig plante erstatter kunstige sødemidler

Af planten Stevia kan man udvinde et sukkerstof, der er helt uden kalorier og dermed ikke feder eller påvirker blodsukkeret.

De problematiske kunstige sødemidler er formentlig snart fortid. Den 1. juni 2011 forventes et nyt, naturligt sødemiddel at blive godkendt af EU-kommisionen, og derefter er vejen banet for en revolution inden for fødevarebranchen. Den brasilianske plante, Stevia, indeholder sødestoffet steviosid, som er flere hundrede gange sødere end sukker. Det unikke er, at det er helt uden kalorier og fuldstændig uskadeligt for kroppen. Stevia har været anvendt i flere hundrede år blandt brasilianske indianere, og man har ved senere undersøgelser fundet frem til, at Stevia ikke påvirker blodsukkeret, og at det har en positiv effekt på kolesteroltallet og blodtrykket. En undersøgelse foretaget af The Nielsen Company konkluderede for nylig, at godt 40 procent af danskerne undgår produkter, som indeholder kunstige sødemidler. Så der er ingen tvivl om, at godkendelsen af Stevia vil blive hilst velkommen her i landet.

Allerede godkendt i udlandet

I udlandet har Stevia længe været godkendt til anvendelse i fødevarer og drikkevarer som et alternativ til sukker eller kunstige sødemidler. I Japan kommer halvdelen af landets sukkerforbrug f.eks. fra Stevia-planten, og i USA arbejder Coca Cola og Pepsi med det nye sødestof i udviklingen af deres nye sodavand, som ventes på markedet i 2011. Der er ikke rapporter om bivirkninger, og Stevia-planten er godkendt af WHO. Flere europæiske lande som bl.a. Tyskland, Belgien og Italien har dyrket og brugt Stevia i fødevarer i flere år.

Ved årsskiftet lanceredes en ny fødevareserie 'åblomst', hvor konceptet er nul sukker, nul kunstige sødemidler, få kalorier og 100 % god smag. Foreløbig omfatter serien Vaniljeis, Kakaois m/vaniljecreme, Pizza med ost & skinke, Kylling i Karry, Leverpostej og Blå ost. "Nogle af produkterne er sødet med det helt naturlige sødemiddel 'Multisød', som er udvundet af majs. Det hverken feder eller påvirker blodsukkeret, så det er en god erstatning for det usunde sukker og kunstige sødemidler. Vi har også en række nye åblomst produkter klar til produktion, så snart Stevia bliver godkendt i Danmark. Det er f.eks. cookies, spejderhagl og flydende Stevia. Der er ingen tvivl om, at der er tale om et paradigmeskifte inden for fødevarer, som vi allerede er på forkant med og fortsat vil følge tæt," udtaler direktør for åblomst, Thomas Møberg.

Relevant information

http://www.vaegtkonsulenterne.dk


Pressekontakt


Firma

De Danske Vægtkonsulenter A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  70 23 73 93

http://www.vaegtkonsulenterne.dk

Modtag nyheder fra De Danske Vægtkonsulenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater