24/01-11
-
Pressemeddelelse
Spis dig slank - naturligvis
De Danske Vægtkonsulenters 30 års jubilæum bliver markeret med et brag af en jubilæumsbog med mere end 200 spændende opskrifter og en lang række gode råd til et varigt vægttab.
En helt ny bog sætter spot på De Danske Vægtkonsulenters 30 års jubilæum i 2011 ved at bringe mere end 200 opskrifter på dejlige frokoster, middage og desserter. Da det er en jubilæumsbog, indeholder bogen selvfølgelig også opskrifter på en række festlige jubilæumsÂmenuer, du kan tilberede, når den står på fester og gæster hjemme hos dig selv.
Inge Kauffeldt, der stiftede De Danske Vægtkonsulenter i 1981, slår også et slag for det nordiske køkken, som bygger på mange spændende ingredienser, der sagtens kan måle sig med de mere eksotiske køkkeners trøfler og lignende. Prøv f.eks. "˜Sandart med dildmos og tyttebær' eller 'Lakseruller med hjemmelavet tyndbrød', der er en henholdsvis svensk og norsk ret.
Er dit vægttab gået i stå, kan du sætte skub i det med Strammeugens opskrifter på god og slankende mad. Desuden finder du masser af gode råd, tips og idéer fra DDVs succesrige kostprogram, hvor du i gennemsnit taber 1 kilo om ugen. Bogen fortæller også om DDVs spændende 30-årige historie i både medgang og modgang. Kedeligt har det aldrig været.
Coach dig selv til vægttab
Når du gennemgår en livsstilsomlægning, er det en stor fordel at kende de psykologiske mekanismer bag dit gamle spisemønster. Derfor indeholder 'Spis dig slank - naturligvis' også et kapitel om 'Det personlige lederskab' skrevet af gestaltterapeut Nelli Kristine Søndergaard.
Hun pointerer, hvor vigtigt det er, at man giver sig selv lov til at mærke egne grænser og behov, så man bliver i stand til at tage personligt lederskab og derigennem skabe de ændringer, der fører én frem til målet - f.eks. frem til et varigt vægttab. At vide, hvordan man skal sammensætte sin kost og spise for at tabe sig, er vigtigt. At vide, hvordan man skal lede sig selv gennem processen og klare de psykiske udfordringer, er ligeså vigtigt. For at opnå et varigt vægttab må man have kendskab til begge dele.
Bogen giver en række gode værktøjer, der kan guide læseren gennem processen, så der er størst mulig chance for, at vægttabet bliver gennemført - og fastholdt.
'Spis dig slank - naturligvis' af Inge Kauffeldt. 195 sider, 329 kr. Bogen kan købes hos Bog & Idé, på vægtÂkonsulenterne.dk og hos førende inÂternetboghandlere. Bogen udkomÂmer 1. februar 2011.
Relevant information
http://www.vaegtkonsulenterne.dk