Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/03-11   -   Pressemeddelelse

Gør vægttab til et krav

Der ligger en stor økonomisk samfundsmæssig besparelse i at kræve et vægttab før knæoperationer, hvis antal er eksploderet de seneste 10 år.

Antallet af knæoperationer stiger voldsomt. På 10 år er der sket en firdobling af operationerne, og det er især overvægtige, der får nye knæ. En undersøgelse fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital har dog påpeget, at mange kan undgå at komme under kniven, hvis de taber sig. Rent faktisk kan mange af operationerne blive overflødige ved et vægttab på kun 10 procent."Der er masser af penge at spare for samfundet, hvis antallet af operationer kan reduceres. Og selv om man opererer, er problemerne jo ikke løst, hvis den opererede stadig er overvægtig og dermed fortsat belaster de nye knæ," påpeger Thomas Møberg, der er direktør hos De Danske Vægtkonsulenter. Han gør opmærksom på, at overvægt er den mest betydende risikofaktor for udvikling af slidgigt, og at både blandt mænd og kvinder er risikoen for at udvikle slidgigt dobbelt så stor for svært overvægtige som for normalvægtige.

Kostomlægning og vægttab

I 2010 fik omkring 10.000 danskere enten et nyt knæ eller repareret deres kunstige knæ, viser tal fra Landspatientregistret. Omkring halvdelen af disse operationer blev udført på overvægtige. Det vil derfor spare samfundet for mange penge, hvis man kom overvægten til livs. Et kunstigt knæ koster ca. 70.000 kroner. Og når det kunstige knæ på et tidspunkt bliver slidt op og skal udskiftes, lyder regningen for operationen i gennemsnit på 95.000 kroner. Thomas Møberg tilslutter sig de udsagn, formanden for regionerne, Bent Hansen, har fremsat, om at der bør være krav om et vægttab inden knæoperation, hvis operationen har baggrund i overvægt. Og Thomas Møberg mener ikke, at det er kortsigtede slankekure, der er vejen frem. Det er derimod en kostomlægning, hvor man lærer at spise varieret, sundt og magert, så man taber sig stille og roligt og bliver på sin idealvægt, når den er nået. "Enten vil det være så ideelt, at personen efter et vægttab ikke længere har brug for en knæoperation, eller også vil der være større chancer for, at det nye knæ ikke bliver yderligere belastet," pointerer Thomas Møberg.

Relevant information

http://www.vaegtkonsulenterne.dk


Pressekontakt


Firma

De Danske Vægtkonsulenter A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  70 23 73 93

http://www.vaegtkonsulenterne.dk

Modtag nyheder fra De Danske Vægtkonsulenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater